Vildbjerg tog sæsonens første tre point i intens U18-kamp

0
1596
Foto: Vinderbillede fra Herning Folkeblad

Vildbjerg spillede søndag eftermiddag sæsonens første hjemmebanekamp mod sidste års U18DM-mestre fra Kolding IF og tog alle tre point efter en intens kamp med mange chancer

Af Oliver Lundgaard

“Skulle der vælges en vinder, synes jeg det hældte mest til os i Vildbjerg, men uafgjort havde måske nok også været fair, målt på spil og chancer,” fortæller Vildbjerg U18DM cheftræner Steen Gravgaard, der søndag eftermiddag spillede sæsonens første hjemmebanekamp. Gæsterne var sidste års DM-mestre fra Kolding IF. 

Første halvleg endte uden scoringer. Det første mål i kampen faldt efter 63 minutters spil, hvor Frida Binderup der for nyligt er skiftet fra AaB til Vildbjerg dukkede op i feltet og satte en scoring ind bag Kolding-keeper til stilling 1-0.

Kort efter svarede Kolding igen ved en scoring af Ida Marie Nielsen som udlignede til 1-1 efter 69 minutters spil. 5 minutter før slutfløjt får hjemmeholdet et straffespark som Therese Vestermark sikkert sparker i mål til stillingen 2-1 til Vildbjerg som også bliver slutresultatet på kampen.

Det var en glad og tilfreds cheftræner fra Vildbjerg, FODBOLDFORPIGER fangede efter kampen

“Det var en super fin U18 kamp, hvor det var tydeligt at der var et resultat fra sidste weekend, der skulle revancheres.Der blev gået til stålet, spillet fin fodbold i perioder, og det var tæt fra start til slut, ” siger Steen Gravgaard og fortsætter:

“Kolding gør det svært for os at etablere vores høje pres, ved konsekvent at sparke over os, men heldigvis fik vi ofte fat i den høje 1. Bold. Det skabte mange tilfældigheder på midten, hvilket gjorde spillet lidt rodet til tider, “ fortæller Steen til FODBOLD FOR PIGER.

FC Thy Piger – AaB skulle også været spillet søndag eftermiddag men denne kamp er udsat.

Overblik over seneste runde i U18-DM Ligaen:

Viborg Q – HB Køge (0-4)

Fortuna Hjørring – Team Odense Q (2-1)

Dalum/Næsby – B.93 (2-8)

AGF – BSF (4-0)

Vildbjerg – Kolding IF (2-1)

Stillingen ser således ud i U18-DM Ligaen efter denne runde:

Fra dbu.dk