EVN-elever på vej til 14 dages eventyr i Florida

0
1751
Fællesfoto fra en af EVNs tidligere rejser til Florida.

30 elever fra pigefodboldlinjen på Efterskolen ved Nyborg (EVN) har kurs mod skoleårets fedeste oplevelse: En rejse til Florida i USA

69 elever fra Efterskolen Ved Nyborg (EVN), heraf 30 fra skolens pigefodboldlinje, er i disse timer på vej mod skoleårets helt store oplevelse. De har sat kursen mod Florida, hvor de i to uger skal helt tæt på amerikansk kultur, opleve Florida samt træne og spille venskabskampe.

Under opholdet skal eleverne bo to og to hos 35 værtsfamilier i Orlando. De fleste familier er tilknyttet fodboldklubben “Florida Kraze Krush”, og det 11. gang, at familier via denne klub tager imod elever fra EVN.

EVN-pigerne skal spille fire venskabskampe under turen til Florida.

Søren Madsen, der er fodboldlærer / viceforstander, fortæller om turen:

“Formålet er at opleve og få erfaring med den amerikanske kultur, at stå på egne ben ved en ”fremmede” værtsfamilie, at spille venskabskampe, at træne og forberede os til resten af fodboldåret på EVN og selvfølgelig at få den fedeste efterskoletur”.

Der er bl.a. udsigt til strandtræning.

På turen er der programsat fire venskabskampe mod hhv. Florida Kraze Krush, Montverde Academy, Ideasport og BocaRaton. Men eleverne kan også se frem til et besøg i oplevelsesparken Universal Studios og en på kanotur på Wekiwa River.

Mandag den 6. marts siger EVN-eleverne farvel og tak til værtsfamilierne. Derefter går det sydpå til Fort Lauderdale, hvor rejsen slutter med fire dages hotelophold med strandtræning, hygge og venskabskampe.


Blandt de oplevelser, der er i vente, er kanosejlads i Wekiwa Springs State Park.