Brøndby lægger afstand til Fortuna

0
465
Arkivfoto: Fortuna Hjørring

Brøndby vandt lørdag sikkert 2-0 over Fortuna Hjørring og har nu 13 point ned til nordjyderne i Gjensidige Kvindeligaens mesterskabsspil

“Det var meget fortjent”.

Fortuna Hjørrings cheftræner Bo Zinck havde ikke noget udsætte på Brøndbys sejr, da nordjyderne lørdag tabte 2-0 ude mod Brøndby i mesterskabsspillet i Gjensidige Kvindeliga.

Til gengæld havde han en hel at udsætte på sit eget holds præstation. Det tekniske niveau var simpelt hen for lavt, og når man kun er på 88-90 %, så taber man fodboldkampe på det her niveau, sagde Fortuna-træneren efter kampen til TV3. Se interviewet med Bo Zinck her:

To af Brøndbys mest erfarne kræfter stod for scoringerne. Louise Winter sendte et langskudsdrøn op i det fjerneste hjørne efter 16 minutter, og det 39. minut satte Julie Tavlo Petersen hovedet til et hjørnespark til slutresultatet 2-0.

Du kan se Louise Winters scoring her:

Efter kampen udlagde Brøndbys Cecilie Buchberg kampen sådan her:

“Vi spillede en rigtig, rigtig god kamp, især i første halvleg. Vi fik spillet rigtig godt rundt om dem og fik lukket ned for det, vi vidste, de ville komme med”.

Du kan se interviewet med Cecilie Buchberg her:

Brøndby har nu fire point op til førerholdet HB Køge, inden deres kamp kl. 14 i dag ude mod FC Thy Thisted Q, mens afstanden til Fortuna Hjørring på 3. pladsen nu er på 13 point.