DM for efterskoler: 680 elever og 32 efterskolehold er klar til at dyste om DM-trofæet

0
2325
Privatfoto: Pigefodboldlinjen på BGI akademiet

680 elever og 32 efterskolehold skal dyste om DM-trofæet når BGI akademiet er vært for årets DM i fodbold for efterskoler der afvikles fra den 11. til den 13. maj 

Af Oliver Lundgaard

“Det er en stor ære at få lov til at afvikle DM for efterskoler,” fortæller Martin Moos, leder af sportsakademiet på BGI akademiet, der skal afvikle Danmarksmesterskabet for efterskoler i fodbold, hvor der er 32 deltagende hold, heraf 16 pigehold.

På BGI akademiet glæder de sig til at skulle afvikle DM og til at være en del af den største idrætsbegivenhed blandt efterskoler:

“For fodboldspillerne er det et stort event, de ser frem til og glæder sig til. Derfor skal DM være en god oplevelse, der lever op til de forventninger, som deltagerne kommer med.

Derudover er det fedt at give alle fodboldelever på nuværende elevhold oplevelsen af et DM. Normalt er det kun et eller to hold fra skolen, der er afsted. Nu oplever alle fodboldeleverne DM Stemningen,” fortæller Martin Moos og fortsætter:

“Så er det fedt at skulle vise BGI frem til et så stort event, som DM er. Vi kan være på egen skole, og give de besøgende indtrykket af en anden efterskole,” siger Martin Moos.

De mange efterskoleelever kan se frem til at skulle spille i alt seks kampe, hvoraf de første tre kampe er indledende puljekampe og derefter venter der tre cupkampe. Kampene spilles på BGI akademiet og på FC Horsens græsbaner.

Privatfoto: BGI akademiet har deres egen SoMe-team, der består af lærer og elever, som står for løbende at opdatere de mange lærer, efterskoleelever og andre interesserede med en masse indhold.

Skolens personale og elever er involveret i stævnet, der kræves at der er styr på mange praktiske opgaver. Deltagerne skal sove i efterskolens haller og sale, og derudover skal skolens køkken i tre dage lave mad til 680 elever og lærer:

“Jeg er spændt på, at skulle føre det hele ud i praksis. Vi er heldigvis et godt team omkring hele afviklingen, så det er fedt, at skulle afvikle det sammen. Det giver en rigtig god energi,” fortæller en spændt Martin Moos der udover at være leder af Sportsakademiet på BGI akademiet også er en del af teamet omkring afviklingen af DM.

De 32 efterskoler, der skal deltage er:

Pigehold

  • Lyngs Idrætsefterskole
  • Hellebjerg Idrætsefterskole
  • Næsgaard Efterskole
  • Hjemly Idrætsefterskole
  • ISI Idrætsefterskole
  • Aabybro Idrætsefterskole
  • BGI Akademiet
  • Klitsøgaard Idrætsefterskole
  • Vejle Idrætsefterskole
  • Skyum Idrætsefterskole
  • Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole
  • Oure Efterskole
  • Efterskolen ved Nyborg
  • Sydøstsjællands Idrætsefterskole
  • Vojens Idrætsefterskole
  • Idrætsefterskolen Lægården

Drengehold

  • ISI Idrætsefterskole
  • HCI
  • Hellebjerg Idrætsefterskole
  • Svenstrup Idrætsefterskole
  • Strib Idrætsefterskole
  • BGI Akademiet
  • Haslev Idrætsefterskole
  • Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole
  • Tirstrup Idrætsefterskole
  • Sydøstsjællands Idrætsefterskole
  • Vojens Idrætsefterskole
  • Balle Idrætsefterskole
  • Efterskolen ved Nyborg
  • Vejle Idrætsefterskole
  • Sportsefterskolen Sjælsølund
  • Hald Ege Efterskole
FODBOLD FOR PIGER er tilstede under DM i fodbold for efterskoler, men der kan også følges med på den officielle facebookside for DM i fodbold.