Brøndbys Frederikke Lindhardt indstiller karrieren

0
550
Frederikke Lindhardt da hun i 2017 skiftede fra Greve til Brøndbys kvindeligahold. Arkivfoto: Brøndby IF

25-årige Frederikke Lindhardt har valgt at stille støvlerne på hylden – hun skal være mor til september

Frederikke Lindhardt, der har spillet 106 kampe for Brøndby IFs kvindeliga-hold, har i en alder af 25 år valgt at indstille karrieren. Forklaringen er lykkelig: Hende og kæresten Frederik venter en pige til september. Det skriver Brøndby IF på sine hjemmeside.

Den nu tidligere kantspiller var ungdomsspiller i Brøndby og nåede fire ungdomslandskampe, inden hun skiftede til Greve Fodbold. I 2017 vendte hun retur til Vestegnen, hvor hun står noteret for 106 kampe fordelt på alle turneringer.

Frederikke Lindhardt har de seneste par år været ramt af en drilsk knæskade, som har krævet flere operationer og holdt hende ude af fodbold. I følge Brøndbys hjemmeside går det dog den rigtige vej, men Frederikke vælger altså at stoppe nu.

“Efter sammenlagt 8,5 år i Brøndby IF, herunder 3 år som ungdomsspiller på henholdsvis U15, U16, U18 og 5,5 år som seniorspiller på kvindeliga-holdet, er det tid til at takke af og starte et nyt kapitel. Det har været en udfordrende, lærerig og mest af alt helt fantastisk og uforglemmelig tid. Særligt pokalmesterskabet i 2018, Danmarksmesterskabet i 2019 og Champions League-kampene står klart som nogle af de største oplevelser,” fortæller hun til klubbens hjemmeside.