VM fylder alt i Australien – og hjemmeholdet kan gå hele vejen

0
675
Den australske stjerne Sam Kerr på forsiden af en af de lokale aviser. VM i fodbold og "The Mathildas" fylder alt i Australien i disse dage, fortæller TV3 Viaplay i dette indslag.

VM i fodbold er i gang i Australien og New Zealand, og især i Australien er verdensmesterskabet en gigantisk begivenhed. TV3 Viaplay giver her en stemningsrapport fra VM-landet down under

VM i kvindefodbold er den største sportsbegivenhed i Australien siden OL i 2000.
Sådan lyder meldingen fra Australien på dagen, hvor VM er skudt i gang i New Zealand og Australien.

TV3 dækker VM og to af stationens kommentatorer har sendt en stemningsrapport fra Sydney, hvor de kan fortælle, at VM totalt dominerer i medier og i gadebilledet.

Hypen hænger ikke mindst sammen med “The Mathildas”, kælenavnet for de australske fodboldkvinder, som – måske – kan gå hele vejen.

“Det store spørgsmål er, hvor langt de kan gå. De kommer med nogle meget fine resultater i bagagen, de har blandt andet slået England 2-0 og Frankrig i sidste uge med 1-0, og der er den her gode energi omkring holdet,” siger TV3s fodboldekspert Per Frimann i indslag.

Du kan se indslaget her: