Karoline Olesen skifter til Everton

0
975
Karoline Olesen. Foto: Jess M. Madsen

Fortuna-stortalent fortsætter karrieren i Everton, som i forvejen har flere danske landsholdsspillere i truppen

Et landets største fodboldtalenter skifter de danske fodboldbaner ud med engelske. Det er 18-årige Karoline Olesen, der nu skifter fra Fortuna Hjørring til Everton i FA Womens Super League. Her bliver hun genforenet med den tidligere Fortuna-træner Brian Sørensen og får fire danskere som holdkammerater: Nicoline Sørensen, Katrine Veje og tvillingerne Karen og Sara Holmgaard.

“Jeg havde en fantastisk tid i Fortuna, hvor jeg mødte Brian og Stephen, som nu træner her i Everton. Jeg er meget spændt på at arbejde med dem igen, fordi de er nogle dygtige trænere, der kan tage mig til næste niveau,” siger Karoline Olesen til Everton FC TV.

Karoline Olesen debuterede på Fortuna Hjørrings kvindeliga-hold i 2021 på Ceres Park i Aarhus, hvor hun scorede i sin debutkamp. Hun nåede 55 kampe for Fortuna Hjørring og har også spillet 30 landskampe på U16, U17 og U19.

Karoline Olesen er fra Alslev i det sydlige Jylland og kom via Varde IF til Hjørring som elev på Dana Cup Academy.