Her er truppen til Danmarks finalekampe i Nation League

0
1175
Janni Thomsen er blandt de 22 spillere i truppen. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Landstræner Andrée Jeglertz har udtaget 22 spillere til Nation League-kampene mod Tyskland og Island den 1. og 5. december. Det gælder en plads til finalestævnet, hvor der er OL-pladser på spil

En skade har holdt Janni Thomsen ude af landsholdet siden sommerens VM, men nu er den 23-årige Vålerenga-spiller tilbage i landsholdstruppen. Janni Thomsen er en af de 22 spillere, som landstræner Andrée Jeglertz onsdag udtog til de to kommende Nation Leauge-kampe mod Tyskland og Island. Med i truppen er også Nadia Nadim, der fik landsholdscomeback i oktober efter en længere pause på grund af en skadespause.

Nadia Nadim annoncerede for få dage siden, at hun stopper i sin amerikanske klub Racing Louisville. Landstræner Andrée Jeglertz siger til Ritzau, at det ikke har påvirket Nadia Nadim, at hendes klubfremtid er uafklaret, og derfor har hun fået genvalg.

“Vi har en vanskelig situation for mange af spillerne, der ikke ved hvor de skal spille næste år. Men de har lært at leve i det miljø,. Nadia har været med i lang tid, og hun træner godt. Så der er intet, der påvirker hende,” siger Andrée Jeglertz til Ritzau.

Gælder en OL-plads

Han beskriver kampene mod Tyskland den 1. december på udebane og Island den 5. december i Viborg som finaler i jagten på en plads ved OL i Paris 2024. Danmark fører sin pulje i Nation League og kan spille sig videre til Nation Leagues finalestævne, hvis førstepladsen kan fastholdes. Til finalestævnet er der to OL-pladser på spil.

“Med de fire sejre i gruppen har vi vist at vi kan udfordrer og slå nogle af Europas bedste landshold, og derfor tror vi også på, at vi kan gøre det færdigt. Jeg glæder mig samtidg over at mærke den store opbakning fra de danske fans til begge kampe,” siger landstræneren til Ritzau.

Danmarks største stjerne, Pernille Harder, er fortsat ude med en knæskade.

HER ER LANDSHOLDSTRUPPEN:

MÅLMAND
Alberte Vingum, HB Køge
Lene Christensen, Rosenborg BK
Maja Bay Østergaard, FC Thy-Thisted Q

FORSVAR
Emma Færge, ACF Fiorentina
Frederikke Skjødt Thøgersen, Internazionale FC
Isabella Obaze, FC Rosengård
Katrine Veje, Everton FC
Luna Gevitz, Montpellier HSC
Sara Thrige, AC Milan
Sofie Svava, Real Madrid CF
Stine Ballisager Pedersen, Kansas City Current

MIDTBANE
Janni Thomsen, Vålerenga IF
Josefine Hasbo, Harvard University
Karen Holmgaard, Everton FC
Karoline Olesen, Everton FC
Kathrine Møller Kühl, Arsenal FC
Sanne Troelsgaard, Reading FC
Sofie Bredgaard, FC Rosengård

ANGREB
Amalie Vangsgaard, Paris Saint-Germain FC
Mille Gejl, North Carolina Courage
Nadia Nadim, Racing Louisville FC
Rikke Marie Madsen, North Carolina Courage
Signe Bruun, Real Madrid CF