U19-landstræner har analyseret 262 afslutninger i kvinde- og herrekampe

0
1230
Anja Heiner-Møller er landstræner for U19-kvindelandsholdet. Hun har netop opnået sin UEFA Pro-licens efter at have afleveret og forsvaret sin Pro-opgave. Foto: GameChanger

Anja Heiner-Møller, cheftræner for U19-landsholdet, har som led i sin UEFA Pro-Licens opgave gransket hundredevis af angrebssituationer i kvinde- og herrefodbold. En af konklusioner er, at forsvarsfejl ved indlæg fører til flere mål hos kvinderne

Forsvarsfejl er oftere skyld i mål ved indlæg i kvinde- end herrekampe. Det er en af mange konklusioner, som U19-landsholdets træner Anja Heiner-Møller er nået frem til, efter at have analyseret mere end 250 videoklip fra kvinde- og herrelandskampe siden 2015.

Analysen har hun lavet som en del af sin Pro-opgave, som hun har afsluttet og forsvaret og som nu har givet hende UEFA Pro-licens.

Anja Heiner-Møller har i proopgaven sat sig for at undersøge forskellen på afslutningsspillet i kvinde- og herrefodbold indenfor landsholdsfodbold. Hun fortæller om opgaven i en ny podcast, som du kan høre på Game-Changer. En af konklusionerne er altså, at der oftere sker forsvarsfejl i forbindelse med scoringer hos kvinderne.

“Forsvarsfejl var dobbelt så ofte til stede, når der blev scoret på indlæg i kvindekampene. Så det er noget af det, vi skal rykke os på. Det er et spørgsmål om manglende fokus, så det er noget, vi kan tage fat i,” siger Anja Heiner-Møller i podcasten.

Analysen viser også, at indlæg i kvindekampe generelt fører til flere mål; det skyldes bl.a. at kvindelige keepere i gennemsnit er 15 procent mindre, men også at indlæggene afleveres tættere på mål, og at der er mindre pres på indlægsholderen, forklarer Anja Heiner-Møller.

Du kan hører hele podcasten her

Du kan læse Anja Heiner-Møllers proopgave her