Colombianske Mayra Ramirez er nu verdens dyreste kvindespiller

0
888
Illustration: Chelsea FC

Mayra Ramirez er solgt fra spanske Levante til Chelsea, der har betalt 450.000 euro for den colombianske angriber, der dermed bliver verdens dyreste

450.000 euro – 3,4 millioner kroner. Så meget har engelske Chelsea betalt for den  colombianske angriber Mayra Ramirez, som Londonklubben henter i spanske Levante.

Dermed Mayra Ramirez nu verdens dyreste fodboldspiller, og prisen kan stige med yderligere 50.000 euro, hvis colombianeren opfylder en række målsætninger.

Der er stadig langt til priserne i mændenes fodboldverden. Her handles de dyreste spillere for over en milliard. Men Ramirez-handlen understreger, at der trods alt sker en del med priserne i kvindefodboldverdenen. Da den danske landholdsanfører Pernille Harder i 2020 blev købt af Chelsea for 2,15 millioner kroner var det ny verdensrekord for i kvindefodbold, men nu er Harder-rekorden altså slået med 1,3 millioner kroner.

24-årige Mayra Ramirez kom til Levante i 2020. Hun har underskrevet en kontrakt på 4,5 år med Chelsea, der på sin hjemmeside beskriver nyerhvervelsen sådan her:

“Mayra Ramirez er en alsidig angriber, der kan spille hvor som helst i frontlinjen. Ramirez er dynamisk og aggressiv med god international erfaring under bæltet. Hun har været en nøglespiller for både klub og sit land, siden hun kom til Europa”.