AGF og Fortuna Hjørring klar til jysk pokalfinale

0
962
Jubel hos AGF efter sejren i pokalsemifinalen. Foto: AGF

Med sejren over Kolding IF og FC Thy Piger er AGF og Fortuna Hjørring klar til finalen i DBU Jyllands U19-pokalturnering

Årets pokalfinale i DBU Jyllands U19-pokalturnering bliver et opgør mellem AGF og Fortuna Hjørring. Onsdag var der semifinaler, og her vandt AGF over Kolding IF, mens Fortuna Hjørring slog FC Thy Piger.

Med tre mål blev Mie Lerche den store målhelt for AGF i 4-2 sejren over Kolding IF. Hjemmeholdet var ellers foran to gange på mål af Mai Bøge Wendicke i 19. og 25. minut, men først udlignede Mie Lerche til 1-1 i det 24. minut og så scorede hun to gange i 2. halvleg. I slutminutterne slog Emilia Erna Kristjansdottir sejren fast.

I kampen mellem FC Thy Piger og Fortuna Hjørring, var det også hjemmeholdet FC Thy der kom foran. Det skete i det 35. minut på en scoring af Mathilde Mikkelsen. Men kort efter fik Signe Tigist Søndergård Christensen udlignet, og samme Signe gjorde det til 2-1 før pausen. I 2. halvleg slog Karen Nonboe Mikkelsen sejren fast til 3-1.

Det er endnu ikke besluttet, hvor og hvornår finalen skal spilles.