Københavns Skole og Idrætsakademi vinder Ultra Skolepokalen efter stort drama

0
1694
Københavns Skole og Idrætsakademis fotograferet efter kamp tidligere i turneringen.

Københavns Skole og Idrætsakademi slog Randers Realskole og vinder finalen i Ultra Skolepokalen

Efter flere finaler, hvor de har måttet se sig slået, så lykkedes det endelig torsdag for Københavns Skole og Idrætsakademi (KSI) at vinde finalen i den årlige skoleturnering, Ultra Skolepokalen.

Det skete efter et vildt drama mod Randers Realskole, som blev slået med 5-3 i straffesparkskonkurrence efter 2-2 i den ordinære kamp.

“Det var en fantastisk kamp. Begge hold kan tage herfra med masser af roser,” lød det fra kommentatorerne på DR, der sendte kampen direkte.

Fik udvist en spiller

Randers Realskole kom foran i første halvleg, KSI fik udlignet i 2. halvleg, men fik derefter udvist en spiller. Trods en spiller i undertal fik holdet kæmpet sig til slutresultatet 2-2, og i den efterfølgende straffesparkskonkurrence blev målvogter Anna Corfitzen den store helt, da hun reddede et skud fra Randers.

“Det er en helt vanvittig følelse, det her,” lød det fra en af KSIs spillere, Mynthe Mejdahl, der blev interviewet af DR.

“Et rødt kort betyder ingenting, når bare man bliver ved,” sagde hun.

Sarah Vinther, der leverede en stærk præstation i forsvaret hos KSI, blev kåret til kampens spiler.

Du kan se finalekampene på DR her