Flere piger spiller fodbold

0
707
Arkivfoto: Mikkel S. Hviid

Blandt piger i aldersgruppen fra 13-18 år er der en medlemsfremgang på mere end 10 procent, viser den årlige opgørelse af DBU’s medlemstal

Over 52.000 piger i alderen 0-18 år spillede ved udgangen af 2023 fodbold i en klub. Det er flere end for et år siden, og især aldersgruppen 13-18 år vokser. Her er der nu 19.111 DBU-medlemmer blandt pigerne, hvilket er en fremgang på 11,2 % i forhold til året før.

Det viser den årlige opgørelse af DBU’s medlemstal.

Også blandt de alleryngste, er der flere piger, der trækker i fodboldtrøjer og -støvler. Her var medlemstallet 33.180 i 2023, hvilket er fremgang på 3 procent i forhold til 2022.

”Rigtig mange fodboldklubber har de senere år haft et stort fokus på at få skabt nogle gode pigemiljøer, og det kan ses på medlemstallene i år. Det er virkelig godt at se og kan i høj grad tilskrives et stort arbejde fra frivillige hænder. Men samtidig ved vi også, at der kan ske endnu mere på pige-kvindeområdet, så vi de kommende år vil se endnu højere tal,” siger Bjarne Christensen, formand i DBU Bredde, til DBUs hjemmeside.

Læs mere på dbu.dk her