Dansker-duo er færdig i Badalona efter en enkelt sæson

Både Sarah Jankovska og Sofie Junge er færdige Badalona, når deres aftaler udløber ved udgangenen af måneden, oplyser den spanske klub på Instagram.

I sommer skiftede både den tidligere HB Køge-profil Sarah Jankovska og landsholdets Sofie Junge til den spanske ligaklub CF Badalona – duoen kom dertil fra henholdsvis franske Dijon og italienske Inter.

Men opholdet i klubben fra udkanten af Barcelona bliver en kortvarig oplevelse.

Således har klubben meddelt på sine sociale medier-profiler, at de to danskere ikke fortsætter i klubben efter denne sæson.

Jankovska står i denne sæson noteret for 20 liga-optrædener, mens Sofie Junge var med i 18 kampe. Fælles for begge danskere er dog, at det generelt er blevet til få startpladser i klubben, der sluttede som nummer ni i Liga F.

I slutningen af januar fortalte Jankovska åbent i et interview med Fodbold For Piger, at opholdet i den spanske klub ‘ikke har været det fedeste’ – læs hele portrættet af hende her:

Er du også glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbolden? Hjælp os med at fortsætte – støt vores crowdfunding, som du kan læse mere om her: