HB Køge henter talentfuld U-landsholdsspiller hos Kolding IF

Andrea Termansen i aktion for Kolding IF. Foto: Kolding IF.

Den 18-årige venstreback Andrea Termansen skifter til næste sæson til HB Køge. Hun skifter efter mere end 20 kampe i A-Ligaen og erfaring fra de danske ungdomslandshold.

HB Køge har fredag offentliggjort, at den 18-årige venstreback Andrea Termansen skifter til klubben fra Kolding IF efter afslutningen på den igangværende sæson.

Termansen debuterede i A-Ligaen som 17-årig i 2024 og har siden spillet mere end 20 ligakampe for Kolding IF. Derudover har hun repræsenteret Danmark på flere ungdomslandshold med 12 kampe for U16-landsholdet, 13 kampe for U17-landsholdet og 15 kampe for U19-landsholdet.

I forbindelse med offentliggørelsen af skiftet siger HB Køge sportsdirektør, Jonas Nielsen, til klubbens hjemmeside:

– Andrea fik sin debut i A-Ligaen som 17-årig i 2024 og har siden spillet mere end 20 ligakampe for Kolding IF. Derudover har hun repræsenteret Danmark på flere ungdomslandshold med 12 kampe for U16-landsholdet, 13 kampe for U17-landsholdet og 15 kampe for U19-landsholdet. Andrea er en spændende spiller med et stort potentiale, og vi ser frem til at byde hende velkommen i truppen.

Andrea Termansen ser frem til skiftet til HB Køge:

– Jeg er rigtig glad for at få muligheden i HB Køge Women. Jeg glæder mig til at komme i gang, lære klubben og holdkammeraterne at kende og blive en del af et miljø med høje ambitioner og en stærk kultur. Det er både motiverende og spændende at komme til en klub, hvor der bliver stillet krav, og hvor alle arbejder målrettet for at udvikle sig og nå både individuelle og fælles mål, siger hun til klubbens hjemmeside.

Inden skiftet træder i kraft, skal Andrea Termansen dog først møde sine kommende holdkammerater i sæsonens sidste kamp. Her tager HB Køge Women imod Kolding IF på Køge Idrætspark lørdag den 13. Juni.

Støt Fodbold For Pigers fortsatte dækning af pige- og kvindefodbold. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her.