FCK-træner om farvel til flere profiler: “De har været kulturbærere”

Foto: Freja Borne, FCK Media

F.C. København siger farvel til flere spillere, hvor Anna Kaas og Julie Nowak især fremhæves som kulturbærere af cheftræner Kasper Klarskov.

F.C. København har efter sæsonen sagt farvel til flere spillere, hvor især Anna Kaas og Julie Nowak bliver fremhævet af holdets cheftræner Kasper Klarskov.

Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her 

Han fremhæver Anna Kaas og Julie Nowak som kulturbærere, der har spillet en central rolle i opbygningen af holdet.

– Det er klart, at nogle af dem, der har været med helt fra start en Kaas og Nowak har jo været kulturbærere. De har været fanfavoritter og nogle som vi har kunnet sende i frontlinjen, når der har været pres på.

– Vi har også haft en ung trup, hvor de har betydet enormt meget med deres erfaring og med deres måde at være på og træne på. Så det er klart, at de to især jo har fyldt enormt meget for vores hold og for klubben. For FC Københavns kvindeholds historie. To meget store personligheder. Så hårdt at sige farvel til dem selvfølgelig, lød det fra Kasper Klarskov til Copenhagen Sundays.

Også de øvrige spillere, der forlader klubben, får ros med på vejen.

– Laura, Byrnak og Thea har jo kun været her en enkelt sæson, men jeg synes, at de har knoklet og gjort alt hvad de kunne. De har været en del af en stor og meget konkurrence-stærk trup, og de har haft forskellige historier ind i det, siger cheftræneren.

Afskeden markerer afslutningen på en sæson, hvor FC København både rykkede op i A-Ligaen og slutte á point med FC Midtjylland i toppen af Kvalifikationsspillet.