Efter mere end 100 kampe hver, et dansk mesterskab, en pokaltitel og europæiske oplevelser forlader Ashley Riefner og Tiia Peltonen nu den nordjyske klub.
Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her
Fortuna Hjørring siger farvel til to af klubbens markante spillere, når amerikanske Ashley Riefner og finske Tiia Peltonen forlader klubben efter mere end 100 kampei den grønne trøje.
De to spillere kom til Fortuna Hjørring fra FC Nordsjælland i sommeren 2022 og har siden været faste indslag på holdkortet. Begge spillere nåede at passere 100 kampe for klubben og har været med til en periode præget af både nationale og internationale succeser.
I deres tid i Fortuna deltog Riefner og Peltonen i to pokalfinaler, hvor det blev til én pokaltitel. Derudover var de med til at sikre det danske mesterskab og repræsenterede klubben i europæiske turneringer ved to lejligheder.
Med afskeden mister Fortuna Hjørring ikke blot to rutinerede spillere, men også profiler, der gennem flere sæsoner har bidraget med erfaring og stabilitet.
Klubben retter samtidig en tak til begge spillere for deres indsats og engagement gennem årene og ønsker dem held og lykke med de næste kapitler i karrieren.












