BSF styrker truppen med erfaring oppe fra. Næstved HGs Ditte Sønderup skifter til BSF, som led i indfrielsen af de store ambitioner, som klubben har sat for fremtiden.
Ditte Sønderup forlader Næstved HG og skifter til Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF).
På trods af sine kun 18 år har Ditte Sønderup spillet mere end 50 kampe for Næstved HG og har i løbet af disse udviklet sig til profil for det sydsjællandske hold.
Nu er fremtiden sat på BSF, en traditionsrig klub, som den unge midtbanespiller skal forstærke i jagten på indfrielsen af deres ambitioner. Målet er toppen af dansk kvindefodbold, hvor man som minimum vil være fast inventar i B-Ligaen.
Over tid er ambitionen at nå Kvalifikationsspillet til A-Ligaen.
Trænerteamet i BSF beskriver Ditte Sønderup som:
Hovedpersonen selv er glad for skiftet, der skal være næste skridt i hendes udvikling.
– Jeg er rigtig glad for skiftet til BSF. Klubben har et stort potentiale, og jeg kan mærke, at der er nogle klare ambitioner. Det er vigtigt for mig at være et sted, hvor jeg kan udvikle mig både som spiller og som menneske, og det føler jeg, at BSF er det helt rigtige sted til, fortæller den unge midtbanespiller.
Ambitioner for både BSF og Ditte Sønderup er oprykning til B-Ligaen, og derfor skal efteråret bruges på at spille sig i Kvalifikationsspillet. C-Liga Grundspillet starter den 23. august, når BSF åbner sæsonen på udebane mod OB Q.












