Ølstykke FC forlænger med cheftræner efter oprykning

Foto: Ølstykke FC

Ølstykke FC har forlænget aftalen med cheftræner Morten Skoubo, efter klubbens stærke sidste sæson, der sikrede dem en plads i C-Ligaen. Aftalen løber frem til udgangen af 2027.

En glædelig nyhed har ramt Ølstykke FC.

Klubben har nemlig forlænget aftalen med cheftræner for kvindesenior, Morten Skoubo, der har sat sin underskrift på en aftale frem til udgangen af 2027.

Alt dette kommer på bagkant af en velspillet sæson, hvor Ølstykke formåede at vinde Kvindeserie Øst og dermed sikre sig en sæson i C-Ligaen.

Læs mere om Ølstykke FCs retur til C-Ligaen her. 

Klubben ønsker fokus på kontinuitet og udvikling af klubbens egne spillere, og det er den opgave som Morten Skoubo nu skal løse i den kommende sæson.

Første kamp i den nye sæson finder sted den 22. august, når Ølstykke tager imod FC Damsø, der lige så er oprykkere til Danmarks tredjebedste række.