Brøndby-spilleren Emilie Fink er blevet efterudtaget til A-landsholdet, efter at Fiorentina-spilleren Emma Færge har meldt afbud med en skade.
I tirsdags offentliggjorde landstræner Jakob Michelsen den trup, der skal repræsentere Danmark i de to kommende testkampe mod Canada. Kampene er en del af forberedelserne frem mod VM-slutrunden i Brasilien næste sommer.
Siden udtagelsen er der dog blevet en ledig plads i truppen, da Fiorentina-spilleren Emma Færge er blevet nødt til at melde afbud på grund af en skade.
DBU har netop offentliggjort, at den 22-årige Brøndby-spiller Emilie Fink er blevet efterudtaget til truppen.
Fink har tidligere været omkring A-landsholdet og har stor erfaring fra både U19- og U23-ungdomslandsholdene. Nu får hun endnu en mulighed for at prøve kræfter på højeste niveau, når truppen på mandag sætter kurs mod Canada.












