Silvia Leonessi skifter USA ud med topfodbold i Italien

0
1969
Silvia Leonessi præsenteres i Empoli.

Den tidligere Vardespiller Silvia Leonessi har efter fire år med universitetsfodbold i USA tegnet kontrakt med serie A-klubben Empoli

Endnu en dansker skal i den kommende sæson spille italiensk topfodbold. Det er den tidligere Varde-spiller Silvio Leonessi, som har skrevet kontrakt med Empoli, der pt. ligger nummer otte i Serie A.

Silvio Leonessi har de sidste fire år spillet collegefodbold i USA, hvor hun har haft et scolarship til William Carey University i den amerikanske delstat Missisippi. Hun har to gange været med til at vinde nationale mesterskaber under sit ophold i USA.

Første gang var i 2018, hvor William Carey University vandt collegeforbundet NAIA’s Nationals-turnering. Det var første gang WCU Lady Crusaders, som universitetsholdet kaldes, vandt det nationale mesterskab, og det var første gang siden 1969, at universitetet vandt en national turnering. Derfor blev sejren, som Silvia kunne fejre sammen med en anden tidligere Varde-spiller, Chrestine Nielsen, også fejret med pomp og pragt i universitetsbyen, da holdet vendte hjem fra finalen:

Chrestine Nielsen og Silvia Leonessi med trofæet efter sejren i collegeforbundets NAIA’s Nationals-turnering i 2018. De to kendte hinanden fra Vardes 3F-hold.

“Efter vi fik overrakt pokalen og selvfølgelig taget en masse billeder, tog vi ud og spiste, hvorefter vi rejste tilbage fra Orange Beach til vores lille by Hattiesburg i Mississippi. Da vi nærmede os skolen, dukkede 3-4 politibiler op og omringede bussen med sirener hele vejen hen til skolen hvor skolen ventede med flag og roser,” fortalte Silvia Leonessi til FODBOLD FOR PIGER, da vi skrev om sejren.

Læs mere: Danske Chrestine og Silvia vandt det amerikanske college-mesterskab

Ni måneder senere – i juli 2019 – var Silvia med til at vinde endnu et nationalt mesterskab. Hun valgte nemlig at bruge sommeren på at spille WPSL, Women’s Premier Soccer League, for klubben Pensacola FC i Florida, og holdet endte med at vinde mesterskabet.

Læs mere: Silvia fra Danmark har igen vundet et nationalt mesterskab i USA

Fjerde danske skifte til Italien

Silvia Leonessi er den fjerde dansker, der skifter til Serie A denne sommer. Som FODBOLD FOR PIGER skrev i weekenden, har også Mathilde Lundorf, Caroline Rask og Caroline Møller skrevet kontrakter med italienske klubber. Mathilde Lundorf rykker fra Brighton i England til mesterskabsklubben Juventus og de to Fortuna-spillere Caroline Rask og Caroline Møller flytter begge til Milano, hvor de skal spille for hhv. Milan og Inter. Sidstnævnte ligger i øvrigt side om side med Empoli i turneringen – begge hold har 19 point.

Sådan bydes Silvia velkommen til Empoli.