“Jeg har allerede nu haft oplevelser, jeg ikke vil glemme”

0
626
Foto: Hald Ege Efterskole

MIT EFTERSKOLELIV | På FODBOLD FOR PIGER kan du møde nogle af eleverne på en række af Danmarks bedste idrætsefterskoler. I dag: Iben Victoria Hansen, Hald Ege Efterskole

Navn: Iben Victoria Hansen
Alder: 16 år
Hjemby: Bording
Efterskole: Hald Ege Efterskole
Klub/række: Viborg
Position på banen: Back

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

“Efterskole var ikke lige det jeg ville, dengang jeg blev spurgt, om jeg ville på efterskole. Det havde jeg bestemt mig for, jeg ikke ville. Men en dag da jeg sad og så en efterskole opvisning, syntes jeg fællesskabet så helt unikt ud. Jeg tænkte, at det vil jeg gerne være en del af”.

Foto: Hald Ege Efterskole

Hvorfor blev det Hald Ege Efterskole?

“Jeg valgte Hald Ege Efterskole, da jeg spiller fodbold, og gerne vil have et år, hvor jeg kan blive bedre, og udvikle mig. Jeg valgte også Hald Ege Efterskole på grund af de lærer der var her, men bestemt også på grund af stedet. Det lå ikke så langt hjemmefra, og så så det bare hjemligt ud. Jeg tænkte, at det var en efterskole, som jeg kunne være tryg i, og have en følelse i, at det var mit andet hjem, og samtidig et efterskole-ophold”.

“Jeg vil gerne have et år, hvor jeg kan blive bedre og udvikle mig

Hvad vil du gerne have ud af dit efterskoleophold?

“En masse nye fællesskaber og et uforglemmeligt år. Jeg vil have et år man kan kigge tilbage på, og tænke at det var et mega fedt år. Et år, hvor jeg kan blande efterskole med fodbold. Jeg har valgt at gå i en sportsklasse på efterskolen, så jeg kan fokusere på fodbolden”.

Hvordan har det været indtil nu?

“Der har været både op og nedture, men jeg har det godt lige nu. Man skulle vænne sig til skolen, timerne, rutinerne og danne nye fællesskaber, men efterhånden som man lærte rutinerne at kende, så begyndte det at køre. Jeg har allerede nu haft nogle oplevelser, jeg ikke vil glemme”.

Foto: Hald Ege Efterskole

Hvad med fodbolden – hvad er dine planer, mens du er på efterskole?

“Jeg valgte at prøvetræne med Viborg FF i sommeren før skolestart, da efterskolen har et samarbejde med klubben. Jeg blev budt velkommen på holdet, og spiller nu for deres u19 hold. I Viborg har de 3 træninger om ugen, hvor jeg er med, samtidig med at jeg har mit efterskoleophold og fodbolden på Hald Ege Efterskole ved siden af. Det er mit eget valg, og en mulighed for at udvikle mig”.

Foto: Hald Ege Efterskole

Har I nogle særlige traditioner på skolen?

“Vi har godnat på Nytorv, hvilket vil sige at når klokken er godnat tid, så mødes man på midten af skolen, hvor vi siger godnat til dem man har lyst til, inden man skal i seng. Derudover har vi pige- og drengeweekender, hvor man hygger sammen i en weekend hver for sig, og får skabt en masse relationer med dem, man måske ikke snakkede med før. Og så har vi også en tur til Uganda i starten af februar”.

“når klokken er godnat tid, så mødes man på midten af skolen, hvor vi siger godnat til dem man har lyst til”

Hvilke oplevelser ser du mest frem til?

“Jeg ser mest frem til alle de skønne mennesker, man får et mega godt år med. Men jeg glæder mig også mega meget til Uganda turen, vi skal på til februar. Jeg glæder mig til at se, hvad dagene bringer på Hald Ege Efterskole”.

Du kan læse mere om Hald Ege Efterskole her: haldegeefterskole.dk

Foto: Hald Ege Efterskole