Liva Petersson debuterer for Vålerenga i stor pokal-sejr

Foto: Vålerenga

Den tidligere Thy-Thisted-keeper Liva Petersson debuterede tidligere på ugen for sin norske klub Vålerenga, da holdet vandt med hele 1-8 på udebane mod Ham-Kam i pokalturneringen.

I starten af 2026 skiftede den tidligere FC Thy-Thisted-keeper Liva Petersson til den norske storklub Vålerenga.

Det skete efter et specielt forløb, hvor hun i første omgang havde skrevet kontrakt med italienske Bologna, men opholdet i støvlelandet blev kortvarigt, og herefter blev hun præsenteret i den norske klub, der også råder over danske Matilde Lunddorf.

I den norske liga, der startede i marts, har Petersson været klar reserve for den svenske landsholdskeeper Tove Enblom, men tirsdag fik den 20-årige dansker så sin debut for Vålerenga, da hun stod i pokalopgøret mod Ham-Kam, der er tophold i den tredjebedste norske række.

Her blev det til en overbevisende sejr på hele 1-8 til Vålerenga, og dermed blev debuten en stærk oplevelse for Liva Petersson.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Vålerenga Fotball Damer (@vifdamene)

 

Ung dansk keeper skifter til Vålerenga