I den seneste tid har fodboldtræner Allan Drost endevendt landets 11 bedste klubber og set nærmere på, hvilken sommer der venter dem – det er nu blevet tid til de fire klubber, der står med den største opgave denne sommer.
I sin ugentlige klumme hos Fodbold For Piger give fodboldtræner Allan Drost taktiske og strategiske analyser og perspektiver på de bedste danske fodboldklubber og de aktuelle ting, der rør sig i og omkring klubberne.
I den seneste måned har han set nærmere på Danmarks 11 bedste klubber netop nu – de seks hold i A-Ligaen samt Kvalifikationsspillets hold med undtagelse af Østerbro IF, der ikke spillede en rolle i oprykningskampen. Disse hold bliver sat under lup, analyseret og vurderet ud fra, hvilken sommer der venter – ud fra parametre som historik, sportslige og strategiske ambitioner samt den aktuelle trup- og trænersituation.
Sommeren der kan definere den nye A-Liga: Hvem står med den største opgave (nr. 1-4)?
Transfervinduer bliver ofte reduceret til navne. De mest afgørende valg i et transfervindue handler imidlertid sjældent om aktivitet men derimod om retning. Om klubberne forstår deres egen situation – og bygger en trup, der passer til den virkelighed de selv har skabt.
Og netop i år er præmissen skærpet. Hele 11 klubber konkurrerede om de 10 pladser i næste sæsons A-Liga. Der tegner sig særdeles interessante – og forskelligartede – udfordringer på tværs af klubberne.
I denne serie gennemgås de én for én, rangordnet efter de klubber der i mine øjne står foran den største opgave (øverst på listen) og ned til de klubber der i højere grad skal tage udgangspunkt i kontinuitet og at få det eksisterende fundament til at blive endnu stærkere.
Har du endnu ikke læst om de tre klubber, der ifølge Allan Drost står med de mindste opgaver denne sommer, kan du finde dem her – eller om det store midterfelt, som hverken har rigtigt travlt eller kan tage den helt med ro:
4) FC Midtjylland – Nu begynder den svære del
FC Midtjylland står foran en af sommerens om ikke største så i hvert fald mest interessante opgaver. Ikke fordi man står foran en genopbygning – men derimod fordi man står foran et niveauskifte.
Meget peger på, at klubben allerede nu forbereder en relativt omfattende rotation i truppen, hvor listen over spillere der forlader klubben allerede, er ganske lang (10 spillere i skrivende stund) mens Josefine Uhd foreløbig er den eneste bekræftede tilgang.
Følg med i sommerens transfervindue med Fodbold For Pigers store transferoverblik her:
Det kan umiddelbart lyde voldsomt – i Midtjyllands tilfælde virker det dog mere som et udtryk for en meget bevidst strategi end et behov for at reparere noget, der er gået i stykker. Hvis foråret har vist én ting, så er det, at Midtjylland allerede har bevist, at de kan dominere store dele af kvalifikationsspillet.
Midtjylland har gennem foråret vist et hold med høj stabilitet, stærk fysik og et bundniveau, der sjældent falder markant. Samtidig har særligt kampene mod især ASA, OB og FC København vist noget andet: Når modstanderne kan matche dem på organisation, intensitet og duel-spil, bliver forskellen mindre.
Midtjylland bliver stadig gode – men har også perioder i kampene hvor man bliver mere ordinære.
Og det er præcis dér, sommerens opgave opstår.
Næste skridt handler således ikke om at blive bredere – men derimod om at blive skarpere. Man skal ikke nødvendigvis bruge flere spillere men derimod formodentlig færre – og vel at mærke på en måde så topniveauet hæves. Spørgsmålet bliver derfor, om Midtjylland tør tage næste skridt og begynde at bygge en trup med mere topniveau og større specialisering.
For én ting er at have spillere, der kan dominere kvalifikationsspillet. Noget andet er at have spillere, der kan afgøre kampe mod Brøndby, HB Køge, FC Nordsjælland og – potentielt – et genopbygget Fortuna Hjørring.
Det er samtidig her, Midtjyllands sportslige organisation bliver interessant. Man har på Heden historisk vist en vis kompromisløshed i sine beslutninger. Nu bliver de testet på om de også evner at geare sig til et nyt niveau – som på mange måder kan vise sig at være det skridt der skal bringe FC Midtjylland op i top-6 og dermed til en del af toppen af dansk fodbold.
3) OB – Oprykningen blev sikret – nu begynder den svære del.
OB fik det resultat, klubben havde sat næsen op efter – om end det skete på yderste mandat. Først på sæsonens sidste spilledag blev oprykningen til den nye A-Liga en realitet, og dermed undgik klubben et scenarie, der ville have sat hele projektet under pres.
Sportsligt blev målsætningen altså opfyldt – men vejen dertil rejser stadig en række spørgsmål.
For kvalifikationsspillet viste et OB-hold, der svingede markant i præstationerne. Holdet havde perioder med højt topniveau – ikke mindst i sejren over FC Midtjylland – men havde samtidig svært ved kontinuerligt at omsætte spillemæssige fremskridt til point mod de direkte konkurrenter.
Oprykningen kom, men den kom efter et forår, hvor marginerne flere gange var imod OB, og hvor man først sent fandt den stabilitet, der var nødvendig.
Det gør sommeren ekstra interessant.
Troels Bech har gennem længere tid været tydelig omkring klubbens strategiske retning: færre økonomiske risici, større lokal forankring og et markant stærkere fynsk aftryk på førsteholdet. Den kurs er fastholdt, selv om den har betydet et opgør med den mere internationalt orienterede model, klubben tidligere har arbejdet efter.
Samtidig har de første afgange allerede meldt sig. Camilla Hjortsø forlader klubben, mens Laura Lund samt lejespillerne Rebeka Winther og Laura Sehested heller ikke er en del af truppen i den kommende sæson. Indtil videre har OB endnu ikke offentliggjort nye spillere til førsteholdet, hvilket gør de kommende uger særligt interessante.
For nu ændrer præmissen sig. Det handler ikke længere om at bygge et hold, der kan rykke op men derimod om at bygge et hold, der kan etablere sig.
Og det er en væsentlig forskel.
OB skal derfor ikke blot rekruttere spillere, der passer ind i klubbens nye identitet. Man skal samtidig løfte kvaliteten nok til, at projektet bliver konkurrencedygtigt fra første spillerunde i A-Liga. Det bliver en vanskelig balance, fordi klubben nu skal bevise, at den strategi, man har valgt af både sportslige og økonomiske årsager, også kan bære på det højeste nationale niveau.
2) FC København – Oprykning er én ting. A-Liga noget andet.
FC København har allerede vist, at klubben mener alvor. Oprykningen er sikret – nu begynder næste fase.
Siden sæsonafslutningen har klubben allerede offentliggjort en lang række afgange. Julie Nowak stopper karrieren, Emilia Óskarsdóttir vender tilbage til HB Køge efter endt leje, mens blandt andre Thea Rhode, Anna Kaas, Cecilie Byrnak, Laura Vervacke og Celine Kampmann også forlader klubben.
Til gengæld er der endnu ikke offentliggjort én eneste tilgang.
Det fortæller sandsynligvis to ting.
For det første ønsker FC København at skabe plads i truppen, inden de næste beslutninger træffes.
For det andet vidner det om en klub, der næppe har tænkt sig blot at overleve i A-Liga.
Historisk har FC København været blandt de absolut dygtigste danske klubber til at skalere et sportsligt projekt, når niveauet hæves. Derfor bliver sommerens opgave ikke alene at hente spillere – men at hente spillere, der øjeblikkeligt kan hæve holdets topniveau.
Det bliver ikke antallet af nye spillere, der afgør succesen – men derimod kvaliteten af dem som kommer ind – og her er der et stort pres på klubben i forhold til at ramme rigtigt – så man ikke risikerer at lide samme skæbne som eksempelvis AGF og FC Midtjylland gjorde – som ambitionerne til trods ikke lykkedes med efter den første oprykning at sammensætte et hold der kunne realisere en plads i slutspillet.
1) Fortuna Hjørring – Den største genopbygning i klubbens nyere historie
Hvis nogen var i tvivl om, hvilken klub der står foran sommerens største opgave, må den tvivl efterhånden være forsvundet. Såvel på antallet af spillere som på kultur og identitet har klubben en gigantisk opgave foran sig – ikke mindst afspejlet i antallet og kvaliteten af de spillere der frlader klubben.
Fortuna har i årevis levet af en sjælden kombination af:
- kontinuitet
- stærk kultur
- tydelige roller
- og evnen til at erstatte profiler uden at miste sig selv.
Det er præcis det fundament som klubben hviler på – og som man nu skal finde tilbage til.
Udgangspunktet er som nævnt yderst vanskeligt og foråret tydeliggjorde – til trods for en fin slutspurt, hvor man sikrede sig bronzemedaljerne – at man er udfordret på ovenstående parametre.
Man ser ind i en sæson hvor flere af de spillere der har tegnet holdet igennem de seneste sæsoner ikke vil være at finde på Nord Energi Arena: Nikoline Nielsen er sendt til FC Barcelona, Laura Frank er i lykkelige omstændigheder og forventes ikke tilbage i resten af 2026.
Janelle Cordia har offentligt udtalt, at en lang og flot karriere med al sandsynlighed har nået et målstreg – og samtidig er der åbne spørgsmål omkring såvel Florentina Olar som flere andre nøglespillere, der nærmer sig kontraktudløb. Derudover har klubben offentliggort afsked med Tilde Johansson, Mayu Takahira, Ashley Riefner og Tiia Peltonen, der alle var regelmæssige startere.
Dette efter at man også i de forgangne transfervinduer har taget afsked med absolutte nøglespillere som eksempelvis Joy Omewa, Freja Thisgaard og Anastasiya Pobegaylo for blot at nævne tre blandt de ganske mange spillere i løbet, der har forladt klubben i forhold til det hold, der vandt The Double i forrige sæson.
Omfanget af ovenstående gør, at opgaven man ser ind i, er ganske massiv. Det handler om – på samme måde som man har skulle i begge de to seneste transfervinduer at finde gangbare erstatninger for bærende spillere og at implementere disse hen over en kort sommerpause – og samtidig at gøre det med respekt for det strategiske fundament man gerne vil hvile på:
Netop derfor bliver ansættelsen af Niclas Hougaard Hansen særdeles interessant. Han kommer fra talentudviklingen på drengesiden i først Vejle Boldklub og senest FC Midtjylland, hvor han har arbejdet som U19-cheftrænerigennem de seneste fire-fem år.
Han kommer med stærke kompetencer inden for spillerudvikling, men samtidig uden det netværk og den erfaring fra international kvindefodbold, som mange af hans konkurrenter besidder – og det i en verden, der ser fuldstændig anderledes ud end den han tog afsked med for år tilbage.
Det gør sommerens transferarbejde endnu mere komplekst. Fortuna skal ikke blot finde mange nye spillere – man skal samtidig definere, hvilken identitet klubben skal bygges op omkring de næste fem år.
Det er sandsynligvis den største sportslige opgave, klubben (eller nogen klub i det hele taget på kvindesiden i Danmark) har stået overfor i mange år.
