Fodbold for piger
Øens hold cup

Fynske fodboldpiger besøgte efterskole og amerikansk fodboldklub

Den står på andet end fodboldkampe og almindelig træning for pigerne i Hesselager Fodbold på Sydfyn. Forleden skiftede U13- og U16-pigerne Hesselagers baner ud med et besøg hos det nærliggende Oure Efterskole. Her blev pigerne trænet af Oure-træner Kasper Friis, og efter træningen bød skolen på aftensmad, hvorefter pigerne blev vist rundt af eleverne. Her hørte de om træning, tøjvask og skolegang på Oure Efterskole.

Og nogle dage senere var der endnu en anderledes træningsoplevelse for U13-pigerne. De var nemlig på besøg hos Svendborg Admirals American Football Club, hvor de prøvede kræfter med amerikansk fodbold.

“Helt vildt sjovt at prøve fodbold med udstyr og tandbeskyttere…. Tak til Svendborg Admirals for lån af faciliteter og udstyr!,” skriver pigernes træner på facebook.

Hesselager Fodbold er i øvrigt blandt de tre nominerede til titlen som Årets Fynske Fodboldklub 2017. Vinderen bliver fundet ved Fynsk Fodbold Award på fredag den 27. oktober.

You must be logged in to post a comment Login