Sundby U16 piger i årets pokalfinale mod Brøndby

0
1313

Sundbys U16-piger er klar til pokalfinalen efter sejr over Slagelse B73

Af Sundby Boldklub

Onsdag aften var der pokalsemifinale på Kløvermarken. Sundbys U16 piger havde, ligesom Slagelse B73, spillet sig i DBUs pokalsemifinale.

Slagelse kom en frisk turneringssejr over Brøndby i bagagen, samt en håndfuld supportere med store grønne flag, der gav god stemning, flot!

Første halvleg var nogenlunde lige, med et mindre overtag til Sundby pigerne, men ingen af holdene formåede at åbne scoringen.

Anden halvleg var dog kun få minutter gammel før Sundbypigerne havde bragt sig foran med både 1-0 og 2-0, og ikke længe efter blev det både 3-0 og 4-0. Med få minutter igen fik Slagelse dog reduceret til slutresultatet 4-1.

Sundby pigerne var overlegne i 2. halvleg, så det er fuldt fortjent, at de nu står i pokalfinalen 29. maj mod Brøndby. Kampen spilles kl. 17.30 i Ballerup Idrætspark.