Nyt tilbud: Kom til morgentræning i B93/HIK/Skjold

0
898
Læs mere om tilbudet på B93/HIK/Skjolds hjemmeside www.hik-klub.myfc.dk
Læs mere om tilbudet på B93/HIK/Skjolds hjemmeside www.hik-klub.myfc.dk

U15-elitespillere i København, som gerne vil træne mere, har fået en ny mulighed i B93/HIK/Skjold Pigefodbold. Det nye klubsamarbejde har lanceret et tilbud om morgentræning, som ikke kun gælder deres egne elitepiger. Frem til sommerferien kan alle, der har lyst, tilmelde sig morgentræningen, der finder sted tirsdag og torsdag kl. 7.30-9.45 på B93s baner ved Svanemøllen Station.

”Vi vil gerne give de piger, der brænder allermest for fodbolden, en mulighed for at øge deres træningsmængde. Øget træning er jo en af måderne til at give pigefodbolden en løft på,” siger Jesper Nielsen, B93, der er daglig leder af pigefodbolden i det nye klubsamarbejde.

Det koster 100 kroner om måneden at deltage i morgentræningen, som Ida Perin, kendt som træner fra DR Ramasjangs “Fodboldpigerne”,  står for. I forvejen er syv-otte af B93/HIK/Skjolds bedste piger på  U15- og U18-holdene tilknyttet morgentræningen. Det er muligt, fordi de går på særlige idrætslinjer på gymnasier i Københavnsområdet, der har skemafri de første timer tirsdag og torsdag. På samme måde vil B93/HIK/Skjold laver aftaler med skolerne for nye piger, der måtte have lyst til at deltage i morgentræningen.

”Man behøver ikke at spille i B93/HIK/Skjold, for at deltage i træningen. Vi regner dog ikke med, at det vil være interessant for mere end fem-seks spillere. Man skal jo virkelig brænde for det og være afklaret med det, hvis man vil træne fem-seks gange om ugen og møde til træning tidligt om morgenen to gange om ugen,” siger Jesper Nielsen.

Morgentræningen er bare et af flere initiativer, som B93/HIK/Skjold har taget for at løfte træningsniveauet for pigerne. Et andet er kompetencetræning hver onsdag eftermiddag med forsvars-, angrebs- og mentaltrænere, og hvor en af trænerne er Martin Sjögren, der har stået spidsen for de sidste to års svenske mestre, LdB FC Malmö.

Formålet med alle tiltagene er at give pigefodbolden et så kraftigt løft, at B93/HIK/Skjold på sigt kan spille med i landets bedste rækker og kan matche Brøndby og BSF som en attraktiv klub for hovedstadsområdets bedste pigespillere.

Interesserede, som vil vide mere om morgentræningen, kan kontakte Jesper Nielsen på 27 200 230.

Læs også: Svensk succestræner skal hjælpe B93/HIK/Skjold Pigefodbold