Favoritsejre i pokalturneringen

1
1336
Rikke Ilkjær, der her ses i en kamp mod Vejle, scorede til 1-0 i KoldingQs 3-0-sjr. Foto: KoldingQ
Rikke Ilkjær, der her ses i en kamp mod Vejle, scorede til 1-0 i KoldingQs 3-0-sjr. Foto: KoldingQ

OPDATERET: Det var stort set favoritternes aften, da der tirsdag blev spillet pokalkampe i landspokalturneringen. 3F Ligaklubberne Fortuna Hjørring, Skovbakken, Vejle, Taastrup FC  og KoldingQ er alle videre efter sikre sejre. Fortuna slog det tidligere 3F-ligahold Aab med 3-0, Vejle vandt med sikre 6-0 over Bording IF, KoldingQ slog KFUMs BK med 3-0, Taastrup vandt 3-1 og FC Damsø og Skovbakken fik en storsejr på hele 16-0 over Aarhus 1900.

”AaB’erne var tydeligt nok indstillet på at undgå en mulig ydmygelse og forsvarede med alle spillere hjemme på egen banehalvdel i stort set hele kampen. På den baggrund var det svært for Fortuna at omsætte den store overvægt i spillet til målchancer,” skriver Fortuna i et referat på sin hjemmeside.

KoldingQ skriver om sin kamp, at den burde være endt med en meget større sejr end 3-0:

“Men på en meget dårlig bane var det svært af få spillet til at fungere. Der blev dog produceret chancer nok til en langt større sejr, men skarpheden manglede, og måske var spillerne allerede på vej på ferie,” lyder det om kampen, hvor Rikke Ilkjær, Fitore Zejnullahi og Merete Greisen stod for scoringerne.

I Odense vandt det kommende 3F ligahold B1913 lokalopgøret mod OB med 5-4 efter forlænget spilletid. Et “drama for alle pengene”, skriver 3f.dk/fodbold om kampen, der sluttede 4-4 efter den ordinære spilletid.

Næste runde spilles 15. august. Der trækkes lod 19. juni.

Resultater fra pokalturneringen

  • Aalborg Freja-Team Viborgn 2-4 
  • AaB-Fortuna Hjørring 0-3 
  • Esbjerg fB-Varde 1-7 
  • Aarhus 1900-Skovbakken 0-16
  • ASA, Aarhus Vejlby ASA’s Idrætsanlæg 3-5 
  • Bording IF-Vejle 0-6 
  • Sønderborg Fremad-SønderjyskE (udeholdet taberdømt)
  • KFUM.s BK-KoldingQ 0-3 
  • Ubberud IF-Årslev 5-0 
  • FC Damsø-Taastrup FC 1-3
  • B 1913-OB 5-4 
  • Vordingborg IF-Sundby  2-3 
  • FB-Raklev 1-5

1 COMMENT