U19-landsholdsspiller skifter fra Brøndby til BSF

0
887
Mie Leth Jans i Brøndbytrøjen.
Mie Leth Jans i Brøndbytrøjen.

U19-landsholdsspilleren Mie Leth Jans skifter fra Brøndby IF til Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF).

Mie Leth Jans er forsvarsspiller og får trøje nummer 12 i BSF, hvor hun bliver en del af 3F Liga-holdet, som sluttede på fjerdepladsen i den seneste sæson.

I Brøndby var Mie også tilknyttet 3F Ligatruppen, men hun har spillet mange kampe for U18 DM-holdet, som netop har vundet DM-guld.

Mie Leth Jans går til daglig på Brøndby Gymnasium. Hun startede oprindeligt med at spille fodbold på et drengehold i Dragør og herfra skiftede hun til Tårnby, inden hun kom til Brøndby.

Mie Leth Jans har over FODBOLD FOR PIGER ikke lagt skjul på, at hun har store ambitioner med sin fodboldkarriere:

”Jeg drømmer selvfølgelig om, at komme på A-landsholdet. Jeg har ambitioner om at kunne leve af fodbold og det må gerne være i udlandet, så jeg kan opleve en masse og spille med/mod verdens bedste spillere,” sagde hun i forbindelse med FODBOLD FOR PIGERs portrætserie om U19-landsholdet.

Læs også: TÆT PÅ U19-LANDSHOLDET: Mie Leth Jans