NÆSBY NÆRMER SIG TOPPEN

0
922

Næsby nærmer sig toppen af U18 DM-ligaen, efter en sejr på 4-1 lørdag hjemme over Brøndby.

Allerede efter et minut var hjemmeholdet foran 1-0 på mål af Marie Maj, og samme Marie Maj gjorde det også til 4-0 et kvarter før tid, inden Brøndbys Tina Linstrøm fik pyntet på resultatet en enkelt scoring. Næsbys to andre scoringer blev sat ind af Kamilla Ø. Jensen i det 40. minut og Mathilde Grave i det 60. minut.

”Vi spiller en rigtig god kamp. Pigerne var meget opsatte. Specielt i første halvleg fik vi sat Brøndby under stort pres, og vi laver ikke ret mange fejl, så selv om Brøndby prøver og prøver at komme ind i kampen, så bliver der aldrig rigtig spænding om resultatet,” fortæller Næsbys cheftræner Morten Christiansen fra Odense.

“Hvis vi kan holde det her niveau i de kommende kampe, så er vi tilbage i medaljekampen,” siger Næsby-træneren.

Næsby har nu 22 point og er kun seks point fra topholdet Thisted, som har spillet en kamp mere. Holdet kan hente yderligere tre point på onsdag, hvor det gælder lokalopgøret mod OB, men selv om OB søndag måtte indkassere en lussing på 2-5 mod Team Viborg, så forudser Morten Christiansen en svær kamp mod OB:

”Lokalopgørene mod OB hører til nogen af sæsonens sværeste kampe, for der er ingen af holdene, der vil tabe til hinanden,” siger Morten Christiansen.

FOTO:  Næsbys U18 DM-hold slog lørdag Brøndby med 4-1 og har nu kun seks point op til topholdet Thisted. Foto: Næsby Boldklub

WEEKENDENS RUNDE I U18 DM

  • Vejle-Fortuna Hjørring 1-2
  • KoldingQ-Skovbakken 1-0
  • Næsby-Brøndby Næsby 4-1
  • Hillerød-Varde 4-1
  • BSF-Horsens SIK 1-0
  • Team Viborg-OB 5-2

STILLINGEN I U18 DM-RÆKKEN

  • 1. Thisted FC, 11 kampe, 28 point
  • 2 BSF, 12 kampe, 26 point
  • 3 Næsby,  10 kampe, 22 point
  • 4 KoldingQ, 10 kampe, 21 point
  • 5 Brøndby, 10 kampe, 20 point
  • 6 Fortuna Hjørring, 11 kampe, 20 point
  • 7 Skovbakken, 11 kampe, 14 point
  • 8 Team Viborg, 12 kampe, 14 point
  • 9 Hillerød, 11 kampe, 11 point
  • 10 OB, 11 kampe, 9 point
  • 11 Horsens SIK, 11 kampe, 8 point
  • 12 Vejle, 11 kampe, 7 point
  • 13 Varde, 11 kampe, 1 point