Dobbelttriumf for Næsby i den fynske pokalturnering

0
1108
Næsbys U15-piger løfter pokalen efter 6-1-sejren over Marienlyst på Odense Atletikstadion.
Næsbys U15-piger løfter pokalen efter 6-1-sejren over Marienlyst på Odense Atletikstadion.
Næsbys U15-piger løfter pokalen efter 6-1-sejren over Marienlyst på Odense Atletikstadion.

To finaler, to pokaler. Næsby Boldklub gjorde rent bord, da der søndag på Odense Atletikstadion blev spillet finaler i DBU Fyns pokalturnering for U15- og U18-hold.

U15-pigerne vandt en stensikker sejr på 6-1 over Marienlyst, og U18-pigerne vandt 3-0 over U18 DM-rivalerne fra OB.

I U18-finalen kom Næsby bedst fra start og kom foran 1-0 efter en halv time på et mål af Sindie Finsen. I starten af anden halvleg pressede OB på for en udligning, men 10 minutter inde i halvlegen gjorde Camilla Jensen det til 2-0. I de døende sekunder blev til 3-0, da Sindie Finsen fra 30 meters afstand kanonerede endnu et mål i kassen.

”Det er ingen skam at tabe til Næsby Boldklub, når vi spiller på denne måde,” sagde Næsbytræner Kristian Andersen til fyens.dk efter kampen.

I U15-finalen blev Næsbys mål sat ind af Michele Madsen,  Julie Skytte,  Cille Jørgensen, Stine Brochstedt (2 mål) og Emma Bentzon.

De to pokalvindere skal nu møde vinderne af de tilsvarende finaler hos DBU Jylland. For U15-pigernes vedkommende drejer det sig om VH 08 fra Hobro, mens U18-kampen står mod KoldingQ.

Vinderen af den sidste kamp skal møde vinderen af den sjællandske pokalfinale, Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF). En tilsvarende kamp skulle efter sigende også være på vej for U15-pigerne.  Her er der dog den detalje, at DBU Sjælland har erstattet U15-rækken med en U16-række, og hvorvidt det er planen at spille en “superfinale” mellem den jysk-fynske U15-vinder og de sjællandske U16-vindere fra Brøndby er det endnu ikke lykkedes FODBOLD FOR PIGER at få bekræftet.