Sundby og Birkerød vandt DM-guld i Beach Soccer

0
1650
U13-pigerne fra Sundby Boldklub efter DM-sejren i kerteminde.
U13-pigerne fra Sundby Boldklub efter DM-sejren i kerteminde.
U13-pigerne fra Sundby Boldklub efter DM-sejren i kerteminde.

Det blev Sundby og Skjold Birkerød, som tog titlerne i U13- og U15-rækkerne, da der i weekenden blev afviklet finalestævne ved Danmarkmesterskabet i Beach Soccer på Kerteminde Nordstrand.

Sundbys U13-piger slog Skovbakken i en målrig finale, der sluttede 6-5. Skovbakken kom hurtigt foran 2-0, men Sundbypigerne fik spillet sig tilbage, og fra stillingen 2-2 bølgede kampen frem og tilbage med stillingerne 3-3 og 4-4, inden kampen sluttede med straffesparkskonkurrence, som Sundby vandt til slutresultatet 6-5.

“Vores piger stormede ned mod Camille (målmand, red) og kastede sig rundt i jubel over DM-guldet. Efter en utrolig dag blev pokalen håndbåret hele vejen hjem til Amager og der blev danset ‘Gangnam Style’ og ‘Gentleman’ indtil der ikke var flere medpassagerer i togkupéen. Hele holdet skal have ualmindelig stor ros for at bakke hinanden op og tro på det, selv om vi var bagud konstant,” skriver træner Jeppe Horskjær på Sundby Boldklubs hjemmeside.

Han kan her fortælle, at det er første gang i klubbens 91-årige historie, at Sundby har vundet et Danmarksmesterskab under DBU.

DM-guldet for U15-piger blev vundet af Skjold Birkerød, som vandt sin finale med 2-1.

De nykårede danmarksmestre i U15-rækken fra Skjold Birkerød.
De nykårede danmarksmestre i U15-rækken fra Skjold Birkerød.

Beach Soccer er en hastigt voksende form for fodbold. Det internationale fodboldforbund FIFA har de sidste 16 år promoveret beach soccer, og de sidste tre år er DBU fulgt trop med at arrangerer beach soccer-stævner.

På verdensplan er der 50 lande der spiller beach soccer under FIFA. I Europa er der 24 lande her i blandt både Sverige og Norge. Derudover er der f.eks. landshold i: England, Tyskland, Holland, Litauen, Estland, Litauen, Ukraine og Rusland. Lande der alle har omtrent samme klima som Danmark.