U17-landsholdet tabte venskabskamp til Skotland

0
898
Signe Schioldan, her i en tidligere kamp mod Wales, scorede begge mål mod Skotland.
Signe Schioldan, her i en tidligere kamp mod Wales, scorede begge mål mod Skotland.
Signe Schioldan, her i en tidligere kamp mod Wales, scorede begge mål mod Skotland.

Foran to gange, en dansk dobbeltmålscore – og et ærgerligt nederlag på 3-2.

Sådan lyder de småsure kendsgerninger om dagens u17-landskamp på Kolding Stadion, hvor Danmark spillede den første af ugens to venskabskampe mod Skotland.

Danmark var foran både 1-0 og 2-1 på mål af KoldingQs Signe Schioldan, som scorede sit første mål efter få minutter, hvor hun løb fra det skotske forsvar, og som scorede til 2-1 i det 28. minut på et langskud.

Ved pausen stod der 2-1 til Danmark, men ti minutter inde i anden halvleg kom Skotland på 2-2, og 17 minutter senere scorede skotterne til slutresultatet 2-3.

Danmark spiller endnu en venskabskamp mod Skotland på torsdag kl. 12 på Kolding Stadion.

Danmark startede dagens kamp med følgende spillere på banen (i følge kvindelandsholdets facebookside): Ida Hedeager, Emilie Søndergaard, Sofie Obel, Caroline Vindelev, Julie Skov, Signe Bruun, Siv Jørup, Emilie Henriksen, Nicoline Sørensen, Signe Schioldan og Rikke Dybdahl.

Indskiftninger i løbet af kampen: Rikke Marie Madsen, Josefine Krum (debut), Freja Sørensen og Sofie Karsberg (debut).

Udskiftninger: Emilie Henriksenn, Rikke Dybdahl, Siv Jørup og Signe Schioldan.