U19-landsholdet klar til næste EM-kvalifikationsrunde

0
804
Anna Fisker, der her tiljubles efter en scoring mod Kasakhstan, stod for Danmarks første scoring mod Irland.
Anna Fisker, der her tiljubles efter en scoring mod Kasakhstan, stod for Danmarks første scoring mod Irland.
Anna Fisker, der her tiljubles efter en scoring mod Kasakhstan, stod for Danmarks første scoring.

Det danske U19-landshold er klar til forårets sidste og afgørende EM-kval-runde, efter holdet torsdag aften sluttede som gruppevinder i den første EM-kval-runde i Irland med en 2-2-sejr over værtsnationen.

Forinden havde Danmark vundet ugens to første puljekampe  med storsejre på 4-0 og 10-0, og derfor skulle meget være gået galt, hvis ikke U19-landsholdet skulle spille sig videre til runde 2, som er sidste station før næste sommers EM-slutrunde i Norge.

Det gik ikke så galt, men prangende var det heller ikke, da Danmark med hiv og sving fik indhentet en irsk 1-0 og 2-1-føring. Især i første halvleg var det danske hold langt fra det gode spil i de to første kampe mod Grækenland og Kasakhstan. Et velspillende irsk hold pressede Danmark og bragte sig foran 1-0 efter 27 minutter, og senere i halvlegen var Irland tæt på 2-0, da holdet fik tildelt straffe, rapporterer dbu.dk.

Det blev dog brændt, og i anden halvleg fik danskerne lagt et bedre tryk på irerne, hvilket resulterede i en udligning til 1-1 af Anna Fisker med cirka en halv time igen. Irland svarede dog hurtigt igen med en 2-1-scoring, men med et kvarter igen fik Kamilla Jensen udlignet til 2-2. Kort efter havde Mille Poulsen et skud på overliggeren, men det blev ikke til flere scoringer, og Danmark slutter dermed som nummer et i gruppen med syv point og en målscore på 16-2.