U18: KoldingQ hentede 5-0 i Hillerød

0
1364
Signe Boysen, Signe Schioldan og Louise Sørensen jubler efter en Kolding-scoring. Foto: KoldingQ
Signe Boysen, Signe Schioldan og Louise Sørensen jubler efter en Kolding-scoring. Foto: KoldingQ
Signe Boysen, Signe Schioldan og Louise Sørensen jubler efter en Kolding-scoring. Foto: KoldingQ

Der stod “Signe” over kampen, da KoldingQ søndag hentede en 5-0-sejr på udebane mod Hillerød i U18 DM-turneringen.

Fire ud af fem mål blev scoret af Signe –  to af Signe Boysen og to andre af Signe Schioldan, mens det femte og sidste mål mål blev noteret som et selvmål, som Signe Boysen fremprovokerede.

Sejren betyder, at KoldingQ går til vinterpausen på en foreløbig førsteplads i U18 DM-ligaen. Den kan dog blive overtaget onsdag af Brøndby, som er to point efter Kolding efter 2-2 ude mod Thisted, men som har spillet to færre kampe end KoldingQ og som onsdag møder B93-HIK-Skjold.

I følge Koldings eget referat fra kampen, så var 5-0-sejren fuldt fortjent. Men Hillerød havde også stor ære af kampen, især i første halvleg, skriver KoldingQ:

“Begge hold ville gerne spille hurtigt og flot teknisk fodbold. Det lykkedes også i perioder, hvor det i andre perioder lykkes for begge holds defensiv at spolere opbygningsspillet. Men både Hillerød og KoldingQ havde stor ære af en 1. halvleg med fight tilsat besnærende fodbold undervejs,” noterer assistenttræner Ole Gren Hansen.

KoldingQ var dog mest effektive, også i første halvleg. 2-0 stod der ved pausen, og i anden halvleg skruede et velspillende Kolding-hold yderligere op for blusset med scoringer i det 68. og 78. minut, inden selvmålet bankede storsejren fast i det 88. minut.

RESULTATER FRA WEEKENDENS RUNDE I U18 DM-LIGAEN:

  • Næsby-Vildbjerg 4-0
  • Team Viborg-OB 1-0
  • Thisted FC-Brøndby 2-2
  • BSF-Skovbakken 1-3
  • Varde-B.93/HIK/Skjold 2-0
  • Hillerød-KoldingQ 0-5