Test dig selv til åben træning hos OBs elitehold

0
961
OBs U18 Dm-hold i en kamp i efteråret mod Brøndby. Foto: Brøndby IF
OBs U18 Dm-hold i en kamp i efteråret mod Brøndby. Foto: Brøndby IF
OBs U18 Dm-hold i en kamp i efteråret mod Brøndby. Arkivfoto: Georg Sørensen, BIF

13-17-årige piger på Fyn, som drømmer om at nå langt med fodbolden, kan de næste fire fredage prøve kræfter med træning på højeste niveau. Det sker, når Odense Boldklub inviterer til åben træning på kunstgræsbanerne ved klubhuset i Ådalen i Odense.

Det er klubbens U15- og U18 DM-hold, der står bag invitationen. Klubbens elitetrænere står for træningen, som finder sted side og side med klubbens 3F Ligahold, og som – måske – kan blive første step mod en fodboldkarriere på højeste niveau.

”Kom og prøv dig selv af med de bedste spillere på Fyn. Her starter drømmen om at spille på OB´s 3F Liga hold og måske en dag på landsholdet,” som det hedder i invitationen.

Træningen finder sted fredag d. 7., 14. 21. og 28 februar kl. 18-19.30. Der er et begrænset antal pladser, så det er nødvendigt at forhåndstilmelde sig, hvilket kan ske U15-cheftræner Toni Lind Pedersen, tonipedersen272@hotmail.com, eller U18 DM-cheftræner Luis Villum Knudsen, fodboldmail@mail.com.