Her er truppen, der skal sende Danmark til U19-EM

0
880
Sarah Dyrehauge var med, da U17-ladnsholdet i 2012 spille EM-kval-turnering mod bl.a. Finland.
Sarah Dyrehauge var med, da U17-ladnsholdet i 2012 spille EM-kval-turnering mod bl.a. Finland.
Sarah Dyrehauge var med, da U17-landsholdet i 2012 slog den kommende modstander Finland.

Skal det danske U19-landshold med til sommerens EM-finalerunde, som spilles 15.-27. juli i Norge? Det spørgsmål skal afgøres ved en kvalifikationsturnering, som spilles 3.-9. april i Finland.

Landstræner Søren Randa-Boldt har netop sat navne på de 18 spillere, som skal med til Finland, og de skal spille op til deres bedste, hvis det for tredje år i træk skal lykkes at billet til EM-finalerunden. Modstanderne i Finland er nemlig England, Finland og Serbien, som alle er stærke modstandere, ifølge Søren Randa-Boldt:

”England kender vi rigtig godt og ved det er et stærkt hold. Det bliver en meget svær modstander at starte med. Finland er i gang med en rigtig positiv udvikling – men det er et hold vi slog for to år siden i U17-årgangen. Serbien har nogle rigtig gode 95’ere, som allerede har spillet på deres A-landshold, så jeg forventer at det heller ikke bliver nogen nem modstander,” siger Randa-Boldt til dbu.dk.

Han mener dog, at Danmark har gode chancer for endnu en EM-slutrunde:

“Ja, det er en meget lige pulje, hvor jeg tror at holdene kan tage point fra hinanden. Derfor tror jeg heller ikke, at chancen er væk, hvis vi skulle tabe den første kamp mod England,” siger han.

TRUPPEN TIL EM-KVALIFIKATIONSTURNERINGEN I FINLAND

  • Maria Christensen, Fortuna Hjørring
  • Naja Bahrenscheer, BSF
  • Ida Guldager, KoldingQ
  • Ida Karstoft, Team Viborg
  • Louise Ringsing, Brøndby IF
  • Maja Kildemoes, OB
  • Rikke Læntver Sevecke, BSF
  • Stine Larsen, Brøndby IF
  • Emilie Henriksen, OB
  • Mille Poulsen, IK Skovbakken
  • Sara Thrige, Team Viborg
  • Signe Schioldan, KoldingQ
  • Amalie Thestrup, B93/HIK/Skjold
  • Amalie Vangsgaard, Fortuna Hjørring
  • Frederikke Thøgersen, Fortuna Hjørring
  • Marie Maj Madsen, OB
  • Nicoline Sørensen, FC Rosengård
  • Sarah Dyrehauge Hansen, KoldingQ