KoldingQ fejrer slutspils-premiere med bedsteforælderdag

0
841
En plakat for kampen på søndag.
En plakat for kampen på søndag.
En plakat for kampen på søndag.

Når KoldingQ på søndag tager imod Brøndby i den første slutspilskamp i 3F Ligaen, så vil der være ekstra mange piger og deres bedsteforældre på lægterne. I hvert fald har KoldingQ i forbindelse med fodboldkampen opfordret fodboldpiger i og omkring Kolding til at tage deres bedsteforældre med på stadion.

Formålet er selvfølgelig at trække endnu flere tilskuere på stadion. Som ekstra lokkemiddel er der gratis t-shirts og drikkedunke til de første 200 piger, og efter kampen er der mulighed for at få autografer fra både KoldingQs og Brøndbys spillere. Desuden er der arrangeret en konkurrence, hvor man kan vinde Lotte Troelsgaard og Sanne Troelsgaards trøjer. De to målfarlige tvillinger spiller for hhv. Kolding og Brøndby.

Kampen spilles klokken 13. KoldingQ indleder slutspillet på femtepladsen med ni point, mens de forsvarende mestre Brøndby er på andenpladsen med 16 point.