Aab klar til U15-pokalfinale efter målfest

0
942
Aabs U15-piger, hermed med A-landsholdets træner, fører sin række.
Aabs U15-piger, hermed med A-landsholdets træner, fører sin række.
Aabs U15-piger, hermed med A-landsholdets træner, fører sin række.

Aabs U15-piger fik et perfekt afsæt til næste uges jyske pokalfinale mod Fortuna Hjørring, da holdet tirsdag mødte Lyseng IF i den jyske Mesterrække 1. Hele 8-0 sluttede kampen, efter en føring på 3-0 ved halvleg.

”Vi er opadgående formmæssigt, og så scorer vi altså bare mange mål og endda mange gode mål. Specielt i anden halvleg scorer vi omstillings-mål af høj klasse,” siger cheftræner Lars Borregaard.

Mia Kolding, Pernille Pedersen og Beate Marcussen scorede hver et mål i første halvleg. Bare få sekunder inde i anden halvleg gjorde Mia Kolding det til 4-0, Cecilia Gedsted scorede til 5-0 og 6-0, Emma Borregaard sørgede for 7-0, inden Mia Kolding rundede målfesten af med sit tredje mål.

”Vi skal også huske, at vi holdt nullet, det er vigtigt,” siger cheftræner Lars Borregaard.

Aab fører nu sin pulje i mesterrækken foran Fortuna Hjørring og Skovbakken.

Pokalfinalen spilles onsdag kl. 19 på Jetsmark Stadion i Pandrup.