Greves U13-piger vandt intens pokalfinale over Ølstykke

0
1381
Årets pokalvindere i U13-rækken i den sjællandske pokalturnering.
Årets pokalvindere i U13-rækken i den sjællandske pokalturnering.
Årets pokalvindere i U13-rækken i den sjællandske pokalturnering.

Sådan ser en flok glade pokalvindere ud: Greves U13-piger vandt lørdag den sjællandske pokalturnering efter en 3-2-sejr over Ølstykke. Her er de fotograferet efter finalen, der blev spillet på Farum Park.

Finalen var en intens og spændende kamp, hvor første halvleg sluttede målløst. I anden halvleg kom Greve på 1-0 efter 15 minutter på et mål af Clara Navi. Kort efter udlignede Ølstykke, men så scorede Greve to gange. Først et hovedstødsmål af Sissel Boye og derefter endnu et mål af Clara Navi.

I slutfasen fik Ølstykke reduceret, men tættere kom de ikke, og derefter kunne Greve løfte pokalen og modtage guldmedaljerne, mens Greves Mahsa Seyedin kunne lade sig kåre til årets pokalfighter.

 

Hvem dækker dansk pigefodbold? Støt FODBOLD FOR PIGER med et frivilligt abonnement til 29, 99 eller 499 kroner om året.