Ta’ med til Vejle og støt kvindelandsholdet i VM-kamp

0
1038
De danske fans har før været gode til at bakke op om kvindelandsholdet. Her ved sidste års EM i Sverige.
De danske fans har før været gode til at bakke op om kvindelandsholdet. Her ved sidste års EM i Sverige.
De danske fans har før været gode til at bakke op om kvindelandsholdet. Her ved sidste års EM i Sverige.

Det danske kvindelandshold har fortsat chancen for at kvalificere sig til næste års VM-slutrunde i Canada. Derfor har de brug for størst mulig opbakning, når de søndag den 15. juni kl. 13 møder Island i en afgørende VM-kvalifikationskamp på Vejle Stadion.

Og der er heldigvis fans, som vil gøre alt for at bakke Danmark op. Kirsten Silberbauer fra Herlev er en af dem. Hun har tidligere taget initiativ til en fanbustur fra København til landskamp i Vejle, og nu gør hun det igen. Hun opfordrer alle, der har tid og lyst, til at melde sig, så der kan lave en fælles tur til Vejle.

“Jeg vil gerne forsøge om det ikke skulle være muligt, at samle en bus fyldt med glade fodboldfans fra København. Jeg tror at tidspunktet for denne kamp er lidt bedre end sidst, hvor det var en hverdagsaften,” skriver Kirsten Silberbauer til FODBOLD FOR PIGER.

Hun lover højt fanhumør og gerne fællessang, så kvindelandsholdet kan følge op på den seneste VM-kvalifikationssejr på 3-1 over Serbien, der betyder, at Danmark med en sejr over Island kan spille sig op på andenpladsen i puljen, der føres suverænt af Schweiz.

Fanbussen vil køre fra Københavnsområdet kl ca. 9.30 og busturen vil koste 175 kroner for voksne og 150 kroner for børn og unge under 18 år.

DBU giver gratis billetter til kampen.

Tilmelding kan ske på denne mail: silberbauer@hotmail.com

 

Hvem dækker dansk pigefodbold? Støt FODBOLD FOR PIGER med et frivilligt abonnement til 29, 99 eller 499 kroner om året.