ATI Fodbold hentede dobbelt guld ved Madsby Pige Cup

0
2258
U11-pigerne fra ATI jubler, da guldet er i hus.
U11-pigerne fra ATI jubler, da guldet er i hus.
U11-pigerne fra ATI jubler, da guldet er i hus.

ATI Fodbold, som arrangerer frivillig teknisk træning for spillere fra ti klubber i Midtjylland, fik gjort god reklame for sig selv ved Danmarks største pigestævne, Madsby Pige Cup, som i weekenden blev afviklet i Fredericia.

ATI deltog med to hold, hhv. et U10-hold og et U11-hold, og begge hold spillede sig frem til finalerne i A-rækkerne, som de begge vandt.

U10-holdet, som talte flere U9-spillere, slog i finalen B1908 med 3-0, mens U11-holdet var ude i en tæt finale mod HI fra Herlev, som de slog med 4-3 i straffesparkskonkurrence.

”Det var vildt fedt at se, hvordan pigerne arbejdede for hinanden. Der var ros over hele linjen til alle pigerne på de to hold, og de fik vist deres gode færdigheder undervejs,” siger træner Jan Christian Hansen.

Han fulgte selv U10-holdet, og glæder sig over, at pigerne her gjorde flittigt brug af de finter, de har trænet:

”Selv fra målmandsposten brugte vi finter. Målmanden var den første angriber og den sidste forsvarsspiller undervejs, i bogstaveligste forstand. Målmanden var blot en fodboldspiller, som måtte bruge sine hænder. Hun deltog også i hjørnesparkene, så vi spillede med fem mand i angrebet,” siger han.

U10-pigerne fra ATI.
U10-pigerne fra ATI.

For U10 deltog: Sofie Wiborg (Snejbjerg SG&I), Emilie Hoffmann (Mejrup IF), Lea Gosvig Jensen (Overlund GF), Lærke Pedersen, Mathilde Hansen (Begge Vildbjerg SF), Amalie Jensen (Billund IF) og Mathilde Vistisen (Foulum IF).Træner for U10 var Jan Christian Hansen.

U11-pigerne fra ATI.
U11-pigerne fra ATI.

For U11 deltog: Silje Stræde Jørgensen, Mathilde Pedersen, Josephine Bang (alle Vildbjerg SF), Laura Jørgensen (Ikast KFUM), Emma Brøchner (Sunds IF), Maria Dalsgaard(Bruunshåb/Tapdrup IF), Sofie Dupont, (Mejrup IF), Marie Karoline Rasmussen og Thèrese Guldager (begge Ravnsbjerg IF). Træner for U11 var Jan Guldager.