U18: Team Viborg var én scoring fra at miste bronzemedaljerne

0
1519
Glade bronzevindere. Foto: Steen Trolle
Glade bronzevindere. Foto: Steen Trolle
Glade bronzevindere. Foto: Steen Trolle

Det var bare én scoring fra at gå galt, da Team Viborgs U18 DM-piger lørdag var i Brøndby for at sikre sig de bronzemedaljer, som holdet har spillet sig frem til efter et suverænt forår med 10 sejre i 14 kampe.

Team Viborg var før kampen tre point og en målforskel på fire mål foran BSF, som samtidig skulle spille mod Vildbjerg. Og da BSF slog Vildbjerg med 6-2, mens Team Viborg kun fik 0-0 mod Brøndby, så kunne en enkelt Brøndby-scoringer i slutminutterne have ødelagt den bronze-fest, som Team Viborg havde forberedt.

Så ville de medbragte champagneflasker og trøjerne med budskabet ”DM-bronzevindere 2014” have været temmelig overflødige – og der ville have været rigtig lang vej hjem til Viborg i den bus, som havde fragtet holdet og nogle meget entusiastiske forældre til Brøndby.

Og det var meget tæt på at gå galt. Brøndby havde mulighederne til slut, og Viborg var tydeligvis påvirket af situationen, som spillerne på banen var fuldt ud klar over. Men det holdt altså, og da dommeren fløjtede kampen af klokken cirka 16.45, brød jublen løs hos Viborg-spillerne:

"Det er superfedt at få bronze," siger anfører Sofie Thrige.
“Det er superfedt at få bronze,” siger anfører Sofie Thrige.

”Vores trænere fortalte i pausen, at  der stod 4-0 til BSF i Vildbjerg. Så vi var temmelig pressede, da vi gik ud til anden halvleg. Vi vidste, at vi skulle ud og forsvare den hjem,” fortæller anfører Sofie Thrige, som understreger, at det var spillerne, der ville vide hvordan det gik i den anden kamp.

”Vi havde meget nerver på i første halvleg. Vi løb for lidt for hinanden, og det hele blev sådan lidt panikagtigt. Jeg synes dog, at vi fik bedre fat i kampen anden halvleg. Men vi havde nok regnet med, at det ville være lettere at slå Brøndby, efter at vi vandt sikkert over dem i starten af forårsæsonen, ” siger hun.

“Vi er blevet skarpere”

Team Viborg lå på sjettepladsen i vinterpausen, hvor U18 DM-ligaen i øvrigt blev ført af Brøndby. Men i foråret er det næsten kun gået en vej – fremad. Det er kun blevet til to nederlag – begge gange til DM-vinderne fra Skovbakken.

”Vi havde nogle dumme nederlag i efteråret, men i foråret synes jeg vi har gjort det suverænt. Tidligere spillede vi en del med lange bolde op til angriberne, men nu er vores pasningsspil blevet meget bedre og vi er blevet gode til at de hurtige små kombinationer. Og så er vi blevet bedre til at udnytte vores chancer. Vi er blevet langt skarpere på den sidste tredjedel af banen,” siger anfører Sofie Thrige.

Nerver på

Cheftræner Claus Struck har også masser af lovord til spillernes indsats i foråret, om end den sidste kamp blev lidt af en fuser spillemæssigt.

”Der var nerver på i dag, og generelt har vi hængt lidt de sidste tre kampe efter et langt forår, hvor vi også har haft mange spillere med på landshold og også har hjulpet kvalifikationsholdet (Team Viborgs seniorkvinder, red.). Man kan godt se, at der ikke er den friskhed og lyst til udfordre, som der var tidligere på sæsonen. Men vi må ikke klage. Spillerne har virkelig knoklet for det. De er kommet fra en sjetteplads til bronze i foråret og har kun tabt til mestrene, så vi kan kun være tilfredse,” siger Claus Struck.

Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Lettelse og glæde, da kampen er fløjtet af og bronzemedaljerne en realitet.
Lettelse og glæde, da kampen er fløjtet af og bronzemedaljerne en realitet.
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle
Foto: Steen Trolle