OB, KoldingQ og Brøndby videre i pokalen

0
761
Amalie Thestrup åbnede scoringen i Brøndby-sejren.
Amalie Thestrup åbnede scoringen i Brøndby-sejren.
Amalie Thestrup åbnede scoringen i Brøndby-sejren.

OB, KoldingQ og Brøndby er klar til semifinalerne i kvindernes pokalturnering efter at tre ud af fire kampe i kvartfinalerunden blev afviklet i denne uge.

OB vandt med sikre 4-1 over 3F liga-rivalerne fra BSF, KoldingQ slog 1. divisionsholdet Sundby med 6-1 og Brøndby vandt 3-0 over Skovbakken.

Amalie Thestrup, Chirine Lamti og Katrine Veje scorede målene i onsdagens Brøndby-sejr, som ifølge modstanderen var fuldt fortjent:

”Brøndby var skarpe i aften, mens vi mentalt ikke ramte det topniveau, som spillerne skal op på, hvis vi skal have et resultat i disse kampe. Alligevel når vi frem til et par store scoringsmuligheder, og dem skal vi altså blive bedre til at udnytte,” sagde Skovbakken-træner Kim Leth til klubbens hjemmeside efter kampen.

Den fjerde og sidste kvartfinale spilles først den 27. november og står mellem Fiortuna Hjørring og Team Viborg