Brøndby videre i Champions League: “Det er fantastisk og helt ubeskriveligt”

0
1672
Emma Madsen har headet et hjørnespark i nettet efter 5.54 minutter.
Emma Madsen har headet et hjørnespark i nettet efter 5.54 minutter.
Emma Madsen har headet et hjørnespark i nettet efter 5.54 minutter.

”Fantastisk”. ”Fedt”. ”Ubeskriveligt”.

Brøndbys spillere fandt de helt store gloser frem, da de skulle sætte ord på dagens 1-1-kamp mod Linköpings FC, som sender Brøndby videre til semifinalen i kvindernes Champions League med en samlet sejr på 2-1.

Det holdt benhårdt. Linköping sad på store dele af kampen, men takket være en tidlig Brøndby-scoring af Emma Madsen og masser af fight på den uskældte Brøndbybane, lykkedes det at hente det 1-1-resultat hjem, som betyder, at Brøndby nu ’bare’ er to kampe fra Champions League-finalen.

"Det er ikke gået helt op for mig," siger Stine Larsen.
“Det er ikke gået helt op for mig at vi er i semifinalen,” siger Stine Larsen.

”Jeg tror ikke helt det er gået op for mig endnu at vi er i semifinalen. Men jeg har det fantastisk. Vi troede på det fra starten af, og selv da de scorer, siger vi til hinanden, at det stadig er os der inde i den her kamp,” sagde en superglad Stine Larsen i minutterne efter kampen.

Simone Boye Sørensen havde også det helt store smil på:

”Det er ubeskrivelig sindsygt, det her. At vi hiver den hjem på 1-1. Det er for vildt,” lød det.

”Anden halvleg var meget lang, må jeg nok indrømme. De presser sindssygt godt på og har bolden det meste af tiden, og de er tæt på nogle gange til sidst. Men vi klemmer ballerne sammen og får afvist dem, og selv om de får et par hjørnespark til sidst, der bliver halvfarlige, så lykkes det. Det er så fedt”.

2. halvleg var meget lang, konstaterer Simone Boye Sørensen.
2. halvleg var meget lang, konstaterer Simone Boye Sørensen.

3031 tilskuere havde fundet vej til Brøndby Stadion, og en lille hardcore gruppe sang det meste af tiden. Til sidst fik de hele stadion med på et ”Op og stå op og stå”.

”Det var en fantastisk kulisse. Det er jo det her, vi drømmer om. Det er det, der gør fodbold virkelig sjovt. Vi lever for de her kampe. Da folk til sidst rejser sig op og hjælper os i gennem, var det bare så fedt,” siger Simone Boye Sørensen.

Linköpings FC med danske Pernille Harder og Mariann Gajhede pressede hårdt på.
Linköpings FC med danske Pernille Harder og Mariann Gajhede pressede hårdt på.

Brøndbys træner Per Nielsen, der selv har oplevet stemningen på Brøndby Stadion mange gange som spiller, glædede sig selvsagt også over resultatet og kulissen:

”Det er helt fantastisk. Pigerne har virkelig fortjent det – og så i sådan en kulisse. Vi spiller ikke nogen god kamp i dag, vi er slet ikke så gode på bolden, som vi plejer at være, og vi smider for mange bolde væk. Men pigerne kæmper røven ud af bokserne og afviser det meste af det, der kommer, så jeg er utrolig stolt af dem,” sagde Per Nielsen i minutterne efter slutfløjtet.

Glade Brøndbyspillere jubler med tilskuerne.
Glade Brøndbyspillere jubler med tilskuerne.