Frankfurt vinder Champions League

0
1464

Det tyske storhold 1. FFC Frankfurt, der vandt over Brøndby i semifinalen i kvindernes Champions League, kan for fjerde gang i klubbens historie løfte et af kvindefodboldens mest eftertragtede trofæer.

Torsdag aften spillede Frankfurt finale i Champions League mod franske Paris Saint Germain, og i en tæt finale blev det tyskerne, der vandt Womens Champions League 2015 med 2-1.

Champions League-topscorer Celia Sasic gjorde med sæsonens 14. Champions League-scoring det til 1-0 for Frankfurt efter 32 minutter. Otte minutter senere udlignede den franske landsholdsspiller Marie-Laure Delie, men et minut inde i overtiden scorede Mandy Islacker sejrsmålet for Frankfurt.

Frankfurt var klart bedst i 1. halvleg. I 2. halvleg kom Paris langt bedre med, men i slutfasen var det igen Frankfurt, der satte sig på kampen.

1. FFC Frankfurt vandt også den bedste europæiske turnering i 2002, 2006 og 2008.

Frankfurt kvalificerede sig til året finale, der blev spillet i Berlin, med to sikre semifinale-sejre over Brøndby IF på hhv. 7-0 og 6-0.

Foto: Champions League-vinderne anno 2015 fotograferet af FODBOLD FOR PIGER før semifinalen på Brøndby Stadion.

Læs også: Brøndbyspillere: Vi kan lære meget af Frankfurt-kampene