Fortunas U12-piger vandt Dana Cup 2015

0
1982

Det blev værterne fra Fortuna Hjørring selv, der vandt U12-finalen i verdens største internationale ungdomsturnering, Dana Cup, som fandt sted 20.-25. juli i Hjørring.

Fortuna Hjørring´s U12 piger spillede sig ubesejret og sikkert gennem kvalifikationskampene og til A-finalen, hvor modstanderen var Norske Gnejst Hjellestad Star IL.

U12-finalen blev den første kamp, som blev spillet på den spritnye Bredbånd Nord Arena, det tidligere Hjørring Stadion, og her sørgede hjemmeholdet for en fin start, da det blev til en sikker sejr på 6-1.

Årets udgave af Dana Cup blev den hidtil største. 1089 hold fra 47 nationer deltog i turneringen, som næste gang finder sted 25.-30. juli 2016.

Fortuna U12 Dana Cup vinder 2