Mød spillerne, der kæmper om at blive Europas Bedste 2015

0
705

På torsdag skal Europas bedste kvindelige fodboldspiller 2014-2015 kåres ved et stort UEFA-arrangement i Monaco. Kåringen finder sted samtidig med, at den bedste mandlige fodboldspiller kåres og i forbindelse med, at der trækkes lod til gruppespillet i mændenes Champions League og Europa League.

FODBOLD FOR PIGER / Kvindeliga.dk’s redaktør Steen Trolle deltager i kåringen som Danmarks medlem af den jury af journalister med fokus på kvindefodbold, der står for afstemningen. 12 spillere har været nomineret til titlen, og heraf har juryen udvalgt tre spillere, som deltager i den direkte afstemning fra Monaco. Danmark har stemt på den ene af de tre kandidater, Selia Sasic, der nu er med i finalen.

FOTO: Det prestigefyldte Best Womens Player-trofæ som uddeles på torsdag. Sidste år gik prisen til Nadine Kessler fra tyske Wolfsburg.

Her får du en kort præsentation af de tre kandidater, som kommer fra Tyskland og Frankrig:

Celia Sasic, 27 år, Tyskland, FFC Frankfurt (stoppet):

Celia Sasic tangerede rekorden, da hun scorede 14 mål i årets Champions League-turnering, som hun var med til at vinde med FFC Frankfurt. Det ene af målene blev scoret i 2-1-sejren i finalen mod Paris Saint Germain. Andre af målene blev scoret i Frankfurts samlede storsejr på 13-0 over Brøndby i semifinalen. Celia Sasic blev også topscorer i den tyske Frauenbundesliga og ved VM i Canada, hvor hun blev hædret med prisen ”The Golden Boot” for seks mål og en assist for Tyskland.

Selia Sasic meddelte efter VM, at hun stopper karrieren. Hun vil nu koncentrere sig som om sit universitetsstudium, job og stifte familie.

Se en youtube-film med Selia Sasic fra 2014 her:

Dzsenifer Marozsán, 23 år, Tyskland, FFC Frankfurt:

Dzsenifer Marozsán er født i Ungarn, men har boet det meste af sit liv i Tyskland, hvor hun har spillet på alle tyske ungdomslandshold. Hun skrev historie, da hun som bare 14-årig fik debut i den tyske Frauenbundesliga, og hun skrev ny historie, da hun som 15-årig blev den hidtil yngste målscore i bundesligaen.

Dzsenifer Marozsán var med til at finde Champions League med FFC Frankfurt, hvor hun var en af profilerne i finalen. Hun er en teknisk stærk og målfarlig midtbanespiller.

Se en youtube-film med Dzsenifer Marozsán fra 2014 her:

Amandine Henry, 25 år, Frankrig, Olympique Lyonnais:

Amandine Henry blev tildelt Silver Ball-prisen ved sommerens VM i Canada, hvor hun var en markant profil for det stjernespækkede franske landshold. Hun har siden 2007 spillet for den franske storklub Olympique Lyonnais, som hun har vundet Champions League-trofæet med to gange.

Amandine Henry optræder på den defensive midtbane, og har spillet 183 kampe for Lyon.

Se en youtube-film med Amandine Henry her: