Boblefodbold og elektrochok rystede BSFs U18-piger sammen

0
883

Efter en hård sæsonstart med turneringskampe fra midten af august, tog BSFs U18 DM-piger forleden på et par dages træningslejr for at blive rystet ekstra godt sammen. Det skete i landsholdspausen, hvor holdet var indlogeret fra fredag til søndag på Sportsefterskolen Sjælsølund i Nordsjælland.

Klubben fortæller om aktiviteterne:

Det blev til en række gode træninger hvoraf nogle var af særdeles alternativ karakter. Fredagen blev der trænet let for at løsne op for torsdagens hårde træning og om aftenen blev der arbejdet med truppens værdier.

Til lørdagens første træningspas skulle der spille boblefodbold, hvor det efter lidt umiddelbar tøven hurtigt stod klart, at det var særdeles fordelagtigt at ”gå efter manden først” – ikke noget vi umiddelbart promoverer i vores tilgang til spillet, men det var rigtig sjovt og det endte med gode nærkampe og spektakulære bobbelredninger i målene. Der blev spillet om point i den interne pointkonkurrence, så der blev gået til den.

Dagens store overraskelse var elektroshockfodbold, som var noget en noget grænseoverskridende affære. Men de fleste kom sig dog ret hurtigt over det og kunne endda finde den indre svinehund frem, og tildele en ”veninde” et par gode rap i forbindelse med en afslutning eller redning.

Se lidt spas fra træningslejren hér: https://www.youtube.com/watch?v=j0jkgzFoYCk

Læs mere Sportsefterskolen Sjælsølund hér: www.sjaelsoelund.dk

Fodbold med elektrochok.
Fodbold med elektrochok.