Lægårdens piger klar til DM!

0
1171

Fodboldpigerne på Lægården klarer sig rigtig godt i år. Via en 3. plads ved de Vestjyske mesterskaber havde Lægårdens piger kvalificeret sig til det endelige play-off stævne om at komme med til DM senere på året.

Til stævnet skulle der spilles hele 3 kampe af 60 minutters varighed, så det var på mange måder en spændende udfordring, der ventede. Det skulle dog hurtigt vise sig, at Lægårdens piger var klædt godt på til opgaven, og de fik en drømmestart, da de i den første kamp vandt med hele 6-0 over Vojens Efterskole. I næste runde skulle pigerne møde Tommerup fra Fyn, og det blev til endnu en storsejr, som denne gang lød på 7-1!

Så var det faktisk allerede afgjort, at pigerne havde kvalificeret sig til DM, som i år afholdes på Vivild Efterskole fra den 17/5-19/5, men den sidste kamp skulle naturligvis også spilles. Den sidste kamp var mod Skyum, et hold som pigerne tidligere i år spillede en tæt 1-1 kamp med, så de var godt klar over, at de ikke ville blive nemt. Kampen endte 3-1 til Lægården og viste, hvor vigtigt det er at have en god bredde på holdet, især når man skal spille 3 kampe på kort tid. Alle der kom ind fra bænken leverede en fremragende indsats og moste i sidste ende et godt kæmpende Skyumhold.

Stort tillykke til samtlige 18 dygtige piger, der var med til at spille Lægården til DM

Nu gælder det hård og seriøs træning frem mod DM, hvor der venter 6 spændende kampe indefor ca 48 timer, så der skal helt sikkert bygges på både fysisk og teknisk.